Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Sejr til Martin Johansen ved DM 4 i rally

DM Rally 
18/09/08 

Årets fjerde løb i DM serien i rally blev 13 – 14 september afviklet på Lolland og Martin Johansen kørte sin Suzuki Swift super 1600 til en flot sejr blandt tohjulstrækkerne og blev samtidigt nummer 4 generelt.
 

Martin Johansen: ”Efter at vi havde kørt sikkerhedsnoter på rallyet var vi klar over at der virkelig skulle gåes til makronerne hvis vi skulle have chance for at følge med i toppen, men vi blev enige om at starte ud i et højt tempo for at forsøge at lave et hul ned til de nærmeste forfølgere”.


Martin Johansen kørte lige til grænsen gennem hele DM4.
(Foto: Racefoto.dk)

Den første tredjedel af løbet blev kørt i mørke og efter 80 kilometer hastighedsprøver kan Martin Johansen ved 2-tiden køre til natpause på fjerdepladsen generelt og bedst af alt, med en margin ned til sine evige rivaler Ib Kragh i Renault Clio super 1600 og Tim Svanholt i VW Golf IV kit-car.

Klokken 8 søndag morgen gik det løs igen med en meget teknisk svær prøve i en skov og her beviste Martin Johansen at med et VM rally i kroppen skal der mere end en lidt skummel skovprøve til at ryste en og kører 11 sekunder hurtigere end næsthurtigste tohjulstrækker. Så var linjen lagt til endnu en forrygende dag for Suzuki teamet der med blændende kørsel kæmpede med specielt Tim Svanholt om hver eneste meter. De store vindere var nok publikum for der blev givet og taget prøve for prøve og det var bestemt ikke kedeligt at se på.
Vi viste at der kom nogle prøver midt på dagen hvor Tim Svanholt i kraft af hans 2000 ccm bil imod vores 1600 ccm bil ville have nogle fordele udtaler co-driver Finn Thomsen og fortsætter: Vi kæmpede det vi havde lært hele dagen og midt på dagen kommer Tim også tættere på, men vi får sat en slutspurt ind og vinder med 7 sekunder over Tim Svanholt.
Som en velfortjent bonus udbyggede Martin Johansen sin føring i DM serien til 7 point.
Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene for allerede om 14 dage går det løs igen i Odense hvor femte afdeling afvikles.

Resultat:
1. Brian Madsen Peugeot 207 Super 2000
2. Christian K. Jensen Subaru WRX Sti 14
3. Max Christensen Subaru WRX Sti
4. Martin Johansen Suzuki Swift Super 1600
5. Tim Svanholt VW Golf GTI

Stillingen i DIF Danmarksmesterskabet for 2WD biler (grp. A/DK)
Martin Johansen Suzuki Swift Super 1600 62 P
Tim Svanholt VW Golf 2,0 kitcar 55 P
Ib Kragh Renault Clio Super 1600 47 P

Suzuki Motorsport Danmark


Læs mere om:
  • Martin Johansen
  • Suzuki Motorsport
  • Nykøbing F
  • 13/09/08 - Nykøbing F - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: