Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

SMD fortsat i front

DM Rally 
15/09/08 

Subaru Motorsport Danmark udbyggede DM-føring efter langt rally
Som ventet fik Subaru Motorsport Danmark lejlighed til at afprøve det meste af følelsesregisteret, da DM-efterårssæsonen gik i luften med Kettinge Sydhavs Rallly 2008 på Lolland. DM-fighten er yderst tæt i DM-serien, hvor Max Christensen og Dorthe Ravn havde en snæver DM-føring med deres Subaru Impreza MRX 4WD. Lige i slipstrømmen fulgte mærkekollegaerne: Jørgen Pilgaard og Freddy Pedersen.
 

- Rallyet på Lolland/Falster var på imponerende 234 prøvekilometre, fortæller rallychauffør Max Christensen. – Terrænet på Lolland er meget fladt, og derfor var der forholdsvis langt mellem svingene. Vi havde derfor garderet med en tempo-opgradering af turboen således, at vi kunne udnytte hestekræfterne med et bedre drejningsmoment.


Max Christensen og Dorthe Ravn holdt hovederne kolde i et langt DM-rally på Lolland.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Som en ekstra krølle på rallyet foregik de første 86 prøvekilometre i nattens mulm og mørke på det flade Vestlolland. Dette skulle dog blive en brat opvågning for Max Christensen og Dorthe Ravn: - Vi blev virkelig lammetævet på natprøverne, hvilket heldigvis var vores egen fejl, samt noget vi derfor kan forbedre til DM-slutspurten. Opgraderingen af motorstyringen viste sig at være en katastrofe i konkurrence-sammenhæng, idet trækkraften forsvandt afgørende, hvilket populært sagt kan sammenlignes med at køre på kænguru-benzin. Samtidig havde vi valgt de forkerte bremseklodser, som var alt for hårde og derfor ikke fik bid i bremseskiverne.

Servicefolkene hos Subaru Motorsport Danmark kom på natte-ekstraopgave, inden rallybilen var klar til at prøve kræfter med 150 prøvekilometre i dagslys. En syvendeplads generelt ved nattepausen skulle forbedres.

- Heldigvis kunne vi gå tilbage til den forrige version af computer-programmet i motorstyringen, forklarer teamchef Kaj Christensen. – Desuden fik vi skiftet bremseklodserne, hvilket hurtigt blev afspejlet i prøvetiderne. På morgenens første hastighedsprøve kørte vi andenkvikkest generelt.


Max Christensen og Dorthe Ravn gik til stålet efter 6 psykisk krævende natte-hastighedsprøver.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Vi havde tabt 35 sekunder til de primære konkurrenter i DM for 4WD, supplerer Max Christensen. – Derfor fortsatte vi med at køre endnu 5 fronttider, som var i TOP TO. I mellemtiden var de nærmeste DM-konkurrenter Jørgen Pilgaard / Freddy Pedersen samt Karl-Åge Jensen / Hans Marx i tilsvarende Subaru Impreza WRX udgået med afkørsler. Vi valgte derfor at køre sikkert på de resterende 7 prøver, idet gabet op til nr. 2 generelt var for stort, og vi havde mulighed for at udbygge DM-føringen fornuftigt.


Mange tilskuere var ude at kikke på den tætte DM-fight for Subaru Motorsport Danmark.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Slutresultatet for Max Christensen og Dorthe Ravn blev herefter en tredjeplads generelt. Subaru Motorsport Danmark har nu et forspring på 11 placeringspoint til Brian Madsen og Henrik Vestergaard i Peugeot 207 Super 2000 4x4. Inden Kettinge Sydhavs Rally 2008 var føringen på et enkelt placeringspoint.


Rallyparret ser frem til en spændende DM-slutspurt med deres Subaru Impreza WRX 4WD.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Forude venter endnu et langt DM-rally med samme koncept omkring mørke/dagslys i weekenden: 26. & 27. september. Arrangementet foregår på Fyn i et kuperet terræn med mange snoede veje.

Subaru Motorsport Danmark

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Dorthe Ravn
  • Freddy Pedersen
  • Jørgen Pilgaard
  • Max Christensen
  • Subaru Motorsport Danmark
  • Nykøbing F
  • 13/09/08 - Nykøbing F - DM Rally - DM
  •