Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jason Watt i den svenske rutsjebane!

Danish
Touringcar
Challenge 

11/09/08 

Så tæt på og dog alligevel så langt fra. Det er de tanker Jason Watt er efterladt med, efter DTC løbet på Sturup Raceway. Alle sejl var ellers blevet sat hos Team Bygma Jason Watt Racing, selv teamets engelske tekniker, Paul Ridgeway, var blevet fløjet ind fra England til at hjælpe Jason mod den længe ventede første sejr i den hvide Seat Leon.
 

Men trods masser af fart i den spanske racer, endte Jasons weekend med en bitter smag i munden ovenpå fejldomme og uheld.

Lørdagens kvalifikation startede lovende, Jason Watt blev med en 6. plads hurtigste forhjulstrækker efter fem BMW racere. Længe lå den populære kører på en 11. plads, efter en del problemer med at finde det optimale setup. Men på absolut sidste flyvende omgang fløj den hvide Seat fra 11. pladsen til 6. pladsen, til stor jubel fra både løbskommentatorer og publikum!


(Foto: Jesper Pedersen)

Søndagen startede med støvregn, og op til det første kvalifikationsheat var det et gamble om at finde det rette dækvalg. Umiddelbart før starten gik, var solen begyndt at komme frem, så banen var på det tidspunkt halv våd/halv tør. Så Jason valgte sammen med teamet at sætte alt på et brædt og som en af de få vælge slicksdæk trods den stadige fugtige bane.

Starten gik og Jason måtte på den fugtige bane afgive en plads. Men det var tydeligt, at banen om 4-5 omgange ville være så tør at grebet i banen ville få slicksdækkene til at virke optimalt. Men skæbnen ville det anderledes: Jason fik fra sit pitcrew over radioen at vide, at han var blevet idømt en stop-and-go straf for tyvstart under rullestarten. Jason tager sin straf, og vel ude på banen igen henter han på sine slicksdæk hurtigt feltet, og takket være en straf til Kristian Poulsen slutter Jason Watt dette første kvalifikationsheat på en respektabel 10. plads trods sin stop-and-go straf.

Jason analyserede efterfølgende løbet sammen med sine teknikere. Team Bygmas Seat Leon var den hurtigste på slicks, og Jason lå på før sin straf foran sejrherren James Thompson der ligeledes var på slicks. Så en sejr var bestemt i kortene, var teamet ikke blevet idømt en straf! Jason blev idømt straffen for tyvstart, da dommerne mente at Jason under starten før start/mål linien lå 10 cm foran den forankørende Michel Nykjærs bagkofanger, inden lyset skiftede til grønt. Det der reelt skete var, at Jason trak ud mod banekanten for at se lyset skiftede til grønt, hvilket ikke burde takseres for et overhalingsforsøg. "Det er ikke sportsligt forsvarligt, " udtaler Jason Watt. "Det er utroligt ærgerligt og jeg havde absolut ingen profittering af denne manøvre!"

I andet kvalifikationsheat starter Jason fra en 10. plads, og får en ganske fornuftig start på den nu tørre bane. Men allerede i første sving må Jason hamre bremsen i, da Martin Jensen og Michel Nykjær spinder, og Kim Lund ender på taget. Til alt held formår Jason at holde sig ude af dette uheld, men ender på en 11. plads bag Peter Ager og Andreas Ziggel. Jason kommer hurtigt forbi Ziggel, men få sving senere spinder Peter Ager foran Jason, og endnu engang kan den tidligere F3000 vicemester prise sit held, da han med nød og næppe undgår den spindende BMW.

Det efterlader Jason Watt på en 7. plads, med et stort hul op til Michael Carlsen og de to Honda racere med Jens Møller og James Thompson. Dette hul lukker Jason hurtigt, og får overhalet Jens Møller og Michael Carlsen men må i processen se Jan Magnussen gå forbi. Så efter et dramatisk heat kan Jason glæde sig over en 8. plads. Den hvide Seat havde helt tydeligt speeden, så det var med højt humør at Team Bygma kunne se frem til dagens DTC finale! Se heatet i sin fulde længde på Youtube:

Race 2:

Finalen starter godt, og Jason er hurtigt oppe bag Kasper Jensen, der kæmper med en løs bagende. Jason var allerede halvt oppe på siden af Kasper, da døren pludseligt bliver lukket. Jason havde ingen mulighed for at undgå en kollision, da dette var et klassisk eksempel på at døren alt for sent blev lukket. Kasper Jensen spinner og Jason formår at fortsætte uden skader, men bliver derefter idømt en strafbane for hændelsen.

"Det er hamrende irriterende, " udtaler Jason Watt. "Strafbanen er på ingen måde berettiget. Da jeg har lukket hullet op til de forankørende, vælger jeg med lav fart at tage min strafbane. Men da jeg kører ud i strafbanen, finder jeg hurtigt ud af at alt det skidt og møg der weekenden igennem var blevet fejet af ideallinien var blevet fejet ud i strafbanen. Så bilen understyrer direkte ud i baneafskærmningen. Herefter vælger jeg at køre i pit i stedet for at afslutte løbet." Se heatet i sin fulde længde på Youtube:

Race 3:

"Jeg var så fortørnet og forarget over denne dom, " udtaler Jason Watt. "Så jeg vælger efter løbet at invitere dommerne ned i mit telt, for at se onboard videooptagelserne fra bilen. Efter at dommerne har set videooptagelserne et par gange på teamets 42" skærm, får jeg en fuldstændig og uforbeholden undskyldning for dommen!"

"Jeg får ingen point ud af denne undskyldning, men det er mit håb at man fremover er lidt mere opmærksom på, at det ikke altid er den bagfra kommende bil der har skylden når det går galt. Det handler om at begge kørere skal respektere hinanden. Jeg kan nu se frem mod løbet på Padborg Park, og glæde mig over at bilen nu har farten, "slutter en skuffet Jason Watt.


(Foto: Jesper Pedersen)

Løbet på Sturup Raceway betød også en rekord for Team Bygmas VIP mandskab, da man her bespiste 180 gæster og sponsorer. Teamets Seat Leon har mandag og tirsdag været hjemme på værkstedet. Så selvom humøret har visse skrammer, var bilen nypudset onsdag aften og var udstillet hos Seat i Gladsaxe hvor Jason holdte foredrag for inviterrede gæster. Torsdag og fredag kan Jason og hans Seat DTC racer opleves hos Bygma i henholdsvis Aabenraa og Aars.

Aslak Vind


Læs mere om:
  • Jason Watt
  • Team BYGMA Jason Watt Racing
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •