Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Opvisning i team ånd

Advan Cup 
10/09/08 
Yokohama

- da HP Racing var på Sturup Raceway
Den forgangne weekend kørtes der 'Copenhagen Racing Grand Prix' på Sturup Raceway, hvor HP Racing stillede til start med Nick Reimersø i teamets Suzuki Swift racer i Advan Cup klassen.
 

Sturup Raceway er en af de baner som både Nick og teamet har rigtig gode minder fra, idet de sidste år tog den første sejr på netop denne bane i Advan Cuppen, for både Nick og Suzuki racerne.
Derfor var teamet fredag på banen for at forberede sig på endnu en god weekend på den svenske bane.
"Testen forløb ganske fint, vi fik arbejdet en del med undervognen, og jeg fik kørt min hidtil bedste omgangstid på denne bane" - udtalte Nick Reimersø efter fredagens kørsler.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det gode tempo fortsatte i træningen lørdag formiddag, hvor Nick kunne sætte 4. hurtigste tid i sin 1600cc. racer i tæt kamp med de mere momentstærke 2000 cc. racere.
4. pladsen gentog han i tidtagningen, hvor han igen satte ny personlig rekordtid på Sturup Raceway, da han for første gang kørte 1:11 tider.

Med de flotte resultater fra både test, træning og tidtagning, var der forståeligt nok stor optimisme i HP Racing forud for det første af løbene.
Løbet startede da også fint for Nick, der hang godt med på de førende kørere den første halvdel af løbet, men så begyndte gearkassen at drille, for til sidst at sidde fast i frigear - dermed var det løb slut for Nick's vedkomne.


(Foto: Motorsporten.dk)

Mellem de to Advan Cup løb nåede HP Racings mekanikere at hente en anden gearkasse i Danmark, skille raceren ad, og kombinere tre gearkasser for at få en funktionsdygtig gearkasse klar til det andet løb - en sand opvisning i team ånd.
Efter en stor indsats lykkedes 'operationen', og Nick kunne køre ud til starten på det andet løb, som han skulle starte fra bagerste startrække.

Nick lavede en flot start, vandt et par placeringer, og tog yderligere en placering på den efterfølgende omgang.
Ude på 4. omgang ville Nick prøve at lægge sig på ydersiden af en konkurrent for at får den bedst mulige linie til det efterfølgende sving, men desværre for Nick havde en af de forankørende kørere spildt store mængder olie i lige netop det spor han valgte, og resultatet blev derfor en tur af banen og ud i sandfanget, hvor løbet endte for ham.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Trods de skuffende resultater, er jeg alligevel godt tilfreds med weekenden. Vi fik indarbejdet et rigtig godt setup på bilen, og jeg har aldrig kørt så hurtigt før, det kommer til at gavne os resten af sæsonen" - var Nick Reimersø's kommentar til weekendens to uheldige løb - "HP Racings mekanikere skylder jeg en stor tak, de viste både stor entusiasme og en flot team ånd denne weekend, uden deres store hjælp var jeg ikke kommet til start i det andet løb."

Da weekenden sluttede helt uden point, står Nick stadig med 86 point i Advan Cup mesterskabet, men han er desværre nu rykket en plads ned, så han nu er placeret på 9. pladsen.
Der resterer endnu to løbsweekender i denne sæson, fire løb, og med et par gode placeringer der, er en top 6 placering stadig inden for rækkevidde.

Næste løb i Advan Cup mesterskabet er 'Padborg Super Prix' der køres den 20. og 21. september på Padborg Park.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Advan Cup - DM
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her