Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Anders 'nogenlunde tilfreds'

Advan Cup 
10/09/08 
Yokohama

- med løbene på Sturup Raceway
Det var en 'nogenlunde tilfreds' Anders Christensen der søndag aften tog hjem fra Advan Cup løbene på Sturup Raceway ved Malmø, også selv om det ikke var blevet til topresultater.
 

Advan Cup køreren Anders Christensen testede med din Peugeot 307 racer på Sturup Raceway i fredags, som optakt til 'Copenhagen Racing Grand Prix', men havde svært ved at finde det rette setup og den rigtige rytme på banen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Problemerne fik dog ikke Anders til at give op, han kæmpede det bedste han havde lært, med det resultat at han satte 10. hurtigste tid i den fri træning og 9. hurtigste tid i den efterfølgende tidtagning - men hvad der nok var endnu vigtigere for ham, hans tidsforskel op til den hurtigste kører skrumpede fra 2,448 til 1,445 sekund, så der blev arbejdet i den rigtige retning.

Søndagens første løb blev kørt på en regnvåd og meget glat bane, hvor der var mange positionsskift undervejs, alligevel kunne Anders køre hen over målstregen på 10. pladsen, og dermed score 6 point til mesterskabet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Til det andet løb var banen tørret op, og Anders kørte et flot løb, indtil han på 4 omgang ramte et oliespor, der betød en tur uden for banen, samt tab af et par placeringer.
Herefter startede en kamp om igen at komme frem i feltet, og det lykkedes for Anders køre sig op på 9. pladsen, dermed var der yderligere 7. point på kontoen.

"Det var en sjov weekend, og det galdt ikke kun vejret, men bestemt også løbene. Vi fik arbejdet en del på undervognen, og vi er nu på rette spor med opsætningen, så det bliver endnu bedre til løbet på Padborg Park" - udtaler Anders Christensen - "og så var det dejligt endelig at komme hjem fra en raceweekend uden buler i bilen! Så alt i alt er jeg da nogenlunde tilfreds med weekenden, der kom da lidt point med hjem."


(Foto: Motorsporten.dk)

Scoren på de 13 point, betyder at Anders Christensen nu er på ialt 81 point = 10. pladsen i Advan Cup mesterskabet, hvor der endnu resterer 4 løb (2 raceweekends).
De to næste Advan Cup løb køres på Padborg Park den 20. og 21. september, og de to sidste på Jyllands-Ringen den 11. og 12. oktober.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Advan Cup - DM
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her