Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kristian Poulsen slog alle profferne på Sturup Raceway

Danish
Touringcar
Challenge 

07/09/08 

Jan Magnussen tabte mesterskabsføringen til Tom Pedersen
Kristian Poulsen, Padborg, skabte sensation og skrev et stykke DTC-historie, da han søndag eftermiddag på Sturup Raceway i Sydsverge kørte først over målstregen i sjette afdeling af Danish Touringcar Championship.
 

Det var VM-kørerens første sejr i et løb i Danish Touringcar Championship, men Kristian Poulsen blev samtidig også den første privatkører, der har vundet en DTC-finale, efter at man i 2003 officielt begyndte at skelne mellem privatkørere og professionelle i serien.


Kristian Poulsen tog sin første DTC-sejr med en flot fyrværkeribaggrund på Sturup Raceway som kulisse
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Køreren i den sorte BMW 320si E90 havde kvalificeret sig til en startposition som nummer to i første kvalifikationsheat, men på den våde racerbane havde han svært ved at stå fast, og han endte løbet på en ellevteplads. I andet kvalifikationsheat avancerede han fra ellevte- til fjerdepladsen, og i finalen fortsatte han sit flotte avancement.

Igennem første sving lå han på femtepladsen, men så overhalede han Henrik Lundgaard, Hedensted, James Thompson, England, Robert Schlünssen, Tyskland, og til sidst Tom Pedersen, Christiansfeld, på sjette omgang, hvorefter han trak fra sønderjyden. Denne kunne til gengæld glæde sig over at have tilbageerobret føringen i Danish Touringcar Championship, da han nu har to points mere på kontoen end Jan Magnussen, England.

Jan Magnussen måtte udgå af første kvalifikationsheat efter en kollision med Michel Nykjær, Tappernøje, ødelagde hans bil, og resten af dagen brugte han på at køre sig tilbage gennem feltet. Michel Nykjær selv måtte udgå i et dramatisk sammenstød i andet heat, hvor han i starten ramte sammen med Kim Lund, Silkeborg, med det resultat, at sidstnævnte slog halvanden kolbøtte, inden hans bil havnede på taget.

James Thompson vandt sensationelt første kvalifikationsheat, da han med tørvejrsdæk på sin Honda Accord kørte sig op fra en startposition som nummer ti på den endnu fugtige bane, mens Tom Pedersen tog sig af sejren i det andet kvalifikationsheat.

Morten Alstrup


Se også:
Tider fra 1. kvalifikationsheat
Tider fra 2. kvalifikationsheat
Tider fra Finalen
Stillingen i DTC Mesterskabet 2008
Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her