Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Guld til BP Racing

Rally 
20/08/08 

Det var en stolt Benny Pedersen fra BP Racing, som sammen med codriveren Carina V. Møller kunne modtage guldmedaljen for klassevinder af DASU Mesterskabet i Regional Rally 2008 – Nordborg Rally søndag den 17. august var stedet hvor medaljerne blev overrakt, og Nordborg Rally var løbet hvor mesterskabet blev hjemført.
 

Der var spænding og tænding på, da Benny og Carina havde gennemkørt prøverne til rallyet om formiddagen, hvor løbet så skulle afvikles om eftermiddagen.
Spænding fordi det var længe siden at Benny rigtig havde kørt hastighedsprøver af den kaliber, og derfor vidste han ikke rigtig hvor hans niveau var, i forhold til konkurrenterne. Det var nok også i Danmarks bedste rally terræn, at Benny nu skulle vise, den opadgående formkurve 2008 hidtil havde været, men betingelserne var de sværeste og dog bedste der fandtes.

Bedste rally terræn er nok ikke løgn, i det vejene på Als er smalle, lidt ujævne og på denne årstid hvor der høstes glatte – og derudover er mange af de lange sving blinde, dvs at svinget efter ikke kan læses, og derfor er samspillet i bilen ekstrem vigtigt. Noterne skal sidde perfekt, for at hastigheden i og mellem de mage lange og hurtige sving passer, ellers kan man hurtig miste værdifulde sekunder bare på en prøve.

Grus og udfordrende asfalt veje var altså menuen for teamet da holdet lige over middag startede ud i Nordborg Rally, i alt 9 prøver skulle forceres, og først derefter sidst på eftermiddagen, kunne resultatet aflæses.

Allerede fra start var Benny lidt handicappet, i det omdrejningstælleren og shiftlight ikke virkede, så han måtte køre på gehør og følelse, men Benny viste fra start at han ville dette her, og tiderne på de første 3 prøver indikerede ikke, at det var længe siden Benny havde kørt sådanne rigtige rallyprøver.

Deres hurtige Peugeot 106 kørte ellers som et urværk, så servicefolkene kunne koncentrere sig om rutineopgaverne, og Benny og Carina holdt kablet stramt på prøverne, idet Jonas Damgaard og Anja Bergholdt i en hurtig Toyota Corolla pustede dem kraftigt i nakken.

Selvom det manglende display ikke var optimalt, og at Benny ikke havde kørt efter noter på den slags prøver rigtig længe, så kunne han og Carina lykønskes efter den sidste kørte prøve – en flot klassesejr og 2'er generelt i løbet, var mere end holdet kunne have ønsket sig.

Så pokaler for både sejr i løbet og mesterskabet, lunede hos teamet BP Racing – prøverne til Nordborg Rally krævede meget af chauffør og codriver, og det samspil fungerede perfekt, og bilen kører bare perfekt.
Prøverne er noget af det mest krævende der findes i ellers flade Danmark, og her kan en god chauffør altså gøre en forskel.

BP Racing
Allan Christiansen


Læs mere om:
  • Benny Pedersen
  • Carina V. Møller
  • BP Racing
  • Nashville
  •