Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIM Langdistance VM

Uheldig VM-debut for Schumacher

FIM
Langdistance
VM 

13/08/08 

Mange problemer satte en stopper for Michael Schumacher og ”Holzhauer Racing Promotion” teamet
”Oschersleben 8 Hours” der er fjerde runde af FIM´s Endurance VM, blev en blandet fornøjelse for den 7-dobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher. Løbet var debut til Schumi i et MC-løb tællende til VM.
 

Det startede ellers godt for Michael Schumacher og hans to team-kollegaer Martin Bauer og Matthias von Hammerstein fra ”Holzhauer Racing Promotin”.
Holdet der kørte en Honda CBR 1000 RR Fireblade, var godt med fremme i de frie træninger og i kvalifikationen blev det til en flot 9. plads i et felt på mere end 50 hold.

En del tekniske problemer og problemer med setup'et gjorde at Schumi & Co. brugte en masse tid i pit. Det betød, at ”Holzhauer Racing Promotions” kun fik kørt 145 omgange i løbet af de 8 timer mod vindernes 305.
Det var desværre ikke nok til holdet blev klassificeret.

Vindere af ”Oschersleben 8 Hours” blev Ivan Silva, Julian Mazuecos og Erwan Nigon fra ”Kawasaki France” med en omgangs forspring til Steve Plater, Igor Jerman og Steve Martin (!) fra ”Yamaha Austria Racing Team”. Sidste podieplads blev besat af Julien de Costa, Matthieu Lagrive og Vicent Phillipe fra ”Suzuki Endurance Racing Team”.

Ikke den store succes for den ellers sejrsvante Michael Schumacher. Omvendt udgik Schumacher allerede efter 150 meter i sin Formel 1-debut og hvad blev det ikke til siden?
Så måske venter der alligevel en stor Road Racing-karriere for F1-pensionisten!

Them

Læs mere om:
  • Martin Bauer
  • Matthias v. Hammerstein
  • Michael Schumacher
  • Holzhauer Racing Promotion
  • Oschersleben
  •