Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Bliv rallydeltager for en dag!

Rally Sprint 
23/07/08 

Der er ikke mange sportsgrene, hvor man kan gå lige ind fra gaden og så komme i konkurrence med nogle af landets bedste udøvere. Men det kan du faktisk godt ved Tvilum-Scanbirk Rallyshow, for her får tilskuerne nemlig muligheden for selv at deltage i løbet!
 

Det er sikkert de fleste, der vil betakke sig for at lade deres pæne hverdagsbil blive sendt rundt i de skarpe sving i Fårvangs industrikvarter, men det skal man heller ikke. Ideen med Prøv rally-arrangementet er nemlig, at man kan købe sig til en tur i observatørsædet ved siden af sin favoritkører, der nok skal sørge for, at man får en oplevelse for livet.

I alle aftenens fire heats er der mulighed for at købe sig til en tur ved siden af en af rallykørerne i feltet, så hvis man har lyst, så er der faktisk mulighed for at prøve næsten en tiendedel af feltet af!

Det eneste krav, der skal opfyldes for at kunne være med i Prøv rally-arrangementet ved Tvilum-Scanbirk Rallyshow, er, at man mindst er fyldt 14 år. Dansk Rally Forening, der står bag denne del af arrangementet, sørger nemlig for alt det andet. De tegner den obligatoriske forsikring, som dækker dig, hvis uheldet skulle være ude, ligesom Dansk Rally Forening også stiller den nødvendige sikkerhedsudrustning til rådighed i form af kørerdragt.

Tilmelding kan ske ved Dansk Rally Forenings telt, som befinder sig i serviceområdet, og det er en god idé at tilmelde sig tidligt, da der hurtigt kan blive udsolgt, specielt hos nogle af feltets mest populære kørere.

Forhåndsreserver din rallytur her: preben@rallynyt.dk


Læs mere om:
  • Fårvang
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: