Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Så lykkedes det endeligt

DM Rally 
13/07/08 

I weekenden deltog Michael og Claus i DM 3. Løbet blev kørt i og omkring Kalundborg, på gode og kendte prøver, blandt andet Gammelrand grusgrav.
 

Løbet bestod af i alt 90 km hastighedsprøver, ikke ret mange km, så det var om at holde rebet stramt hele tiden og undgå fejl. Der var tilmeldte 70 køretøjer.

Efter de første 6 prøver, lå Michael og Claus på 2. pladsen, blot 3 sekunder efter den førende. Der var henholdsvis 8 og 9 sekunder til 3. og 4. pladsen og 15 sekunder til nr. 5, så der var virkelig kamp til stregen.

Bilen kørte for en gangs skyld perfekt på dansk jord, dog var der lidt problemer med det interne samtale anlæg, hvilket betød at nogle af informationerne fra Claus, forsvandt ud i den blå luft. Ikke noget der virker beroligende, når man ved hvor tæt, de bagved kørende er på at hente en! Heldigvis kunne et andet, udgået team, undvære deres hjelm og herefter gik det bare derudaf igen.

Ved mål var den førende 18 sekunder foran – ”var det for resten ikke en lille Peugeot 207, Michael”?

Flot resultat, sikker sejr i gruppe N og en samlet 2. plads generel. Lækkert at kunne køre hjem og vide, at når materiellet holder, ja så er vi også konkurrence dygtige!!

Nu er der sommerferie og den bruges til at klargøre bilen til det næste arrangement, nemlig ERC den 18.og 19. september i Hellendorn i Holland, hvor vi skal kæmpe for at holde den flotte førsteplads i ERC.

M-motorsport ønsker hermed alle sponsorer, samt andre interesserede, en rigtig god sommer.

Bent


Læs alt om DM3 i Kalundborg.
Læs mere om:
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: