Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Igen klassesejr til Tim Svanholt

DM Rally 
11/07/08 

Tim Svanholt og Per Henriksen, begge fra Øm ved Roskilde, fik en fin start på deres nye samarbejde i den rappe VW Golf GTI, som Svanholt satser på at køre til sejr i kampen om årets danske mesterskab i rally for 2-hjulstrukne biler med motorer op til 2,0 liter.
 

Det nye teamwork i cockpittet begyndte med en klassesejr i årets tredje DM-runde på Vestsjælland.
Samtidig trynede Roskilde-holdet samtlige konkurrenter ved at køre den allerhurtigste tid på rallyets sidste hastighedsprøve.
Et godt udgangspunkt for det videre forløb, som tæller yderligere to DM-runder på Nykøbing Falster og Fyn samt DM-finalen i Slagelse i oktober.


Tim Svanholt og Per Henriksen var så hurtige og flyvende, at nogle tilskuere ligefrem tog hatten af for dem.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Debuten fik i øvrigt et dramatisk afsæt, da Roskilde-holdet allerede på den første af hastighedsprøverne i det knap 300 kilometer lange rally punkterede på et baghjul, så en tredjedel af strækningen måtte køres med et fladt hjul. Alligevel var de kun et par sekunder efter deres værste konkurrent.

Men tiden var knap, så de måtte køre videre på det flade hjul for nå frem til deres servicefolk, som befandt sig en halv snes kilometer borte med friske dæk til den efterfølgende hastighedsprøve.

- Den første prøve var hård ved dækkene. Ikke kun det punkterede dæk, som blev flået i stykker, men også de øvrige hjul. De var helt færdige efter den prøve. Også de nye dæk, som vi fik sat på, blev hårdt medtaget i det varme vejr, men kampen om sekunderne var også tæt, så vi var nødt til at give alt, hvad der var at give af, fastslog Tim Svanholt efterfølgende.

Som om punkteringen ikke var nok, fik Roskilde-holdet og dets servicefolk også et andet problem at slås med. En mindre olie-lækage gav anledning til bekymring, og det satte præg på holdets tider i starten af løbet.

Mens servicefolkene Henning Christoffersen og Jesper Schmidt fik krænget et nyt dæk på det punkterede hjul og ordnet olielækagen, fik co-driveren Per Henriksen sporet sig ind på den rette rytme for strømmen af kørselsinstruktioner, alt imens Tim Svanholt kørt sig stadig mere varm, og på løbets sidste halvdel gik det rigtig stærkt.


Tim Svanholt og Per Henriksen sluttede i deres VW Golf GTI den tredjue DM-runde af med at køre fra alt og alle.
(Foto: Svanholt Motorsport)

- Mens vore konkurrenter jævnligt har været i aktion, havde jeg stort set ikke fået kørt noget siden sæsonstarten, så det tog lidt tid at få ”banket rusten“ af, men derefter gik det fint, konkluderede Tim Svanholt glad og tilfreds efter klassesejren i det vestsjællandske KOMO Rally.

At det gik stærkt kunne aflæses af resultaterne for løbets hastighedsprøver. Roskilde-holdet var hele vejen generelt i Top-10 og i den sidste halvdel i Top-5.

Faktisk gik det så stærkt, at Tim Svanholt på løbets sidste hastighedsprøve ikke alene distancerede sig fra sine konkurrenter i klassen, men kørte fra alt og alle – også de 4-hjulstrukne biler, som plejer at dominere DM-løbene.

Efter tre DM-runder fører Suzuki-teamets Martin Johansen med 42 point efter to andenpladser og en tredjeplads, mens Tim Svanholt med to klassesejre er på en samlet andenplads kun to point efter. Ib Kragh i Renault Clio er med 35 point på tredjepladsen efter en sejr og en andenplads og Bjørn Wulff er i Peugeot 106 Maxi på fjerdepladsen på en fjerdeplads kun et point efter.


Humøret var højt hos Roskilde-holdet efter årets tredje DM-runde, med endnu en klassesejr er mesterskabet fortsat inden for rækkevidde.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Kampen om medaljepladserne i DM-rally 2008 er med andre ord meget tæt, men selvom Tim Svanholt måtte køre hjem fra anden runde uden point overhovedet på grund af problemer med bilens benzintilførsel, er han stadig med helt fremme og har en god chance for at vinde mesterskabet.

Svanholt Motorsport


Læs mere om:
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: