Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

PA-Motorsport sejrede

DM Rally 
07/07/08 

PA-Motorsport deltog lørdag i 3. afdeling af danmarksmesterskabet. Dette løb blev afviklet af KOMO i området omkring Kalundborg, og det skulle køres i alt 89 km. hastighedsprøve fordelt på 11 prøver.
 

Det var lunt allerede fra morgenstunden, hvor starten for Preben Andersen / Jesper Borgen i BMW M3 gik kl. 9.06. Strategien var at køre efter en gruppe- og klassesejr, men en god placering generelt ville teamet da også gerne have. Michael Jensen og Brian Borgen var klar til at servicere BMW M3 på servicepladsen.

Der blev kørt 3 prøver før første service, og de blev gennemført uden problemer, og teamet lagde sig i front af gruppe H helt fra start, og var nr. 8 generelt.


Det gik rigtig godt lørdag.
(Foto: Allan Post)

Der blev kørt endnu 3 prøver, og også disse forløb uden problemer. Men det var en hård og meget varm kamp mod Tim Svanholt i VW Golf GTI og Martin Johansen i Suzuki Swift Super 1600, og ikke at forglemme de 4-hjulstrukne Mitsubishi’er og Subaru’er. Efter i alt 6 prøver var stillingen uændret, teamet førte gruppen/klassen og lå som nr. 8 generelt.

Efter middagspausen skulle køres endnu 3 prøver før næste service, men på prøve 7 førte Preben Andersen BMW M3 for hurtigt ind i et sving, og havde en mindre afkørsel, hvilket kostede tid nok til at han rykkede ned på en 9. plads generelt. Der blev kørt til på de næste prøver, men efter 9. prøve havde Preben Andersen endnu ikke hentet tid nok til at gen-erobre 8. pladsen, der var dog mindre en 1 sekund til nr. 8 Tim Svanholt.

De 2 sidste prøver skulle nu køres, hurtigt men sikkert for at holde fast i de gode placeringer. Det lykkedes ikke at hente Tim Svanholt og Martin Johansen, men det blev til en suveræn sejr i gruppe H, og dermed en klassesejr. Og en 9. plads generelt er teamet nu også godt tilfreds med, konkurrenterne taget i betragtning. Preben Andersen og Jesper Borgen er enige om, at de aldrig har været så godt kørende som de er lige nu, men en god forberedelse med perfekt notekørsel er en stor del af succesen.

Der er nu hentet yderligere 20 point hjem i kampen om danmarksmesterskabet i gruppe H, og det betyder at PA-Motorsport nu ligger på en 2. plads med kun 1 point op til nr. 1 Michael Springer i Opel Kadett GSI.

Tillykke til generel vinder af løbet Brian Madsen / Henrik Vestergård i deres nye Peugeot 207 Super 2000.

Nu er der sommerpause og næste løb er 8. august, hvor der er rallysprint i Fårvang. Men allerede tirsdag kan bilen ses udstillet på travbanen, hvor Bornholmstrafikken er sponsor for travdagen.

Heidi


Læs alt om DM3 i Kalundborg.
Læs mere om:
  • Preben Andersen
  • PA-Motorsport
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: