Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

PG Rallysport klar til DM3

DM Rally 
02/07/08 

Efter en stor skuffelse til DM2, er teamet utrolig tændt på at vise deres værd til 3. afdeling af DM, lørdag den 5. juli i Kalundborg. Denne gang er det hjemmebane for Martin Pedersen og Teddy Grasson, når de går efter 1. pladsen i klassen, Sport 1400.
 

Løbet i Kalundborg er 287 km langt, og består denne gang af 92% asfalt og 8% grus. Ud af de 287 km, er der blot 90 km hastighedsprøve. Ingen tvivl om at alle kørere får en udfordring, men et forholdsvis kort motorløb. Der vil være fem forskellige prøver, fire af dem skal gennemkøres to gange, og hele tre gange gennem den meget publikumsvenlige prøve i Gammelrand grusgrav. Deltager nr. 1, efterfulgt af feltet, vil ankomme til prøve 1 i Gammelrand ca. kl. 9.25.


(Foto: John Larsen)

Servicepladsen og Rallycentrum er Hvidebækhallen, 4490 Jerslev. PG Rallysport håber på stort fremmøde fra alle samarbejdspartnere, til en lille forfriskning i serviceområdet, og lidt opbakning ude på prøverne.

Rallycentrum byder desuden på programmer over hele løbet, mad og drikke og ikke mindst en storskærm, hvor alle interesserede kan følge tiderne på deres team og konkurrenter.

For mere info, klik ind på KomoRally.dk

PG Rallysport


Læs mere om:
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM
  •