Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Volkswagen Polo Cup Tyskland

Årets hidtil bedste løb af Kennie Frydkjær Jensen

Polo Cup - DE 
01/07/08 

Der var et strejf af historiens vingesus, da Nürnberg i den forgangne week end lagde asfalt til sjette afdeling af ADAC Volkswagen Polo Cup. Den 2,3 km. lange, interimistiske bybane er etableret i og omkring det zeppeliner-stadion, der blev etableret af Adolf Hitler i årene inden anden verdenskrig. En stor del af den permanente publikums-tribune er den oprindelige hovedtribune omkring stadion.
 

Selve banen er etableret på de almindelige offentlige veje omkring stadion, der kun er nødtørftigt vedligeholdt, hvilket dels gør banen betydeligt mere ujævn end en traditionel racerbane, der helst skal være plan som et strygebræt og dels har begrænsede afkørselsmuligheder, da der står autoværn hele vejen rundt om banen.
Der er altså 'kontant afregning' hvis køreren laver en kørerfejl eller kommer i for tæt infight med en eller flere andre kørere - samtidig med, at den ujævne asfalt stiller ekstra store krav til kørerens koncentration og ikke mindst fysik.


Svingene på Norisring skal tages helt tæt på autoværnet, hvilket kræver is i maven – især da det ikke er muligt at se, hvad der er i udgangen af svinget!
(Foto: Natascha Theisen)

For den 19 årige nordsjællænder, Kennie Frydkjær Jensen krævede det første besøg på banen en del tilvænning - men da den først var kommet ind i kroppen, kørte han sæsonens hidtil bedste løb.
Under lørdagens frie træning havde Kennie svært ved at finde rytmen og var kun nr. 23 ud af det 26 mand (og én pige!) store felt - godt 1½ sekund langsommere end hurtigste mand.
Og, på en bane der kun er 2,3 km. lang, er 1½ sekund 'en evighed' inden for denne sport!

En gennemgang af Kennie's løbs-data viste da også, at han skulle køre lang mere aggressivt, hvis han ville længere frem.
Op til eftermiddagens kvalifikation fik Kennie en kort 'pep-talk' af sin manager og far, Kurt Rene Jensen – vist nok noget i retning af, at 'nu skal den sk**e Polo presses så hårdt, at den beder om nåde bag efter og hvis ikke sidespejlene var revet af bilen, havde han ikke kørt aggressivt nok!'
Det hjalp!
Efter få omgange havde Kennie hevet mere end et sekund af tiden, og han satte 14-hurtigste tid af alle - årets bedste kvalifikation var i hus!

Modsat hvad alle havde frygtet, skete der kun ganske få på- og afkørsler under selve løbet, der blev afviklet søndag morgen. Kennie havde lidt tæt kontakt med et par konkurrenter i første sving, men vandt et par pladser og kunne efter 22 omgange forholdsvis udramatisk køre en flot og tilfredsstillende 11. plads hjem - nu med omgangstider der nu kun var nogle få tiende-dele fra hurtigste mand.

11. pladsen er ganske vist ikke Kennies bedste placering i år, men det er den bedste placering han har opnået uden at ’få hjælp’ af konkurrenternes afkørsler - og samtidig det løb, hvor omgangstiderne har ligget tættest på top-kørerne.
Placeringen betød et hop på tre pladser i det samlede mesterskab, hvor Kennie nu er på en 13. plads.

Næste løb køres om 4 uger på en af Tysklands mest traditionsrige racerbaner, Nürburgring, og efter weekendens flotte resultat, ser Kennie ekstra meget frem til sit første møde med 'Ringen'.

Vitesse Racing
Kurt Rene Jensen


Læs alt om Polo Cup løbet på Norisring.
Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Vitesse Racing
  • Norisring
  • 29/06/08 - Norisring - Polo Cup - DE
  •