Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Uheldig weekend for Højris

Advan Cup 
01/07/08 
Yokohama

I den forgangne weekend blev der kørt race på Padborg Park og det betød også at Advan Cup kørerne igen skulle på banen. Inden weekenden havde Lars Højris været ude og teste lidt på banen, så han burde være klar til udfordringerne.
 

Fredag ankom Autoforum Racing Team Silkeborg til Padborg Park, og Lars Højris var som altid i godt humør. Bilen så godt ud, også selvom de sidste justeringer skulle laves inden den fri træning lørdag.

Desværre bød lørdagen på fugtigt vejr og det drillede mange inklusive Lars Højris. Den fri træning blev kørt lørdag formiddag, hvor vejret konstant skiftede over Padborg Park. Lars valgte at køre ud til denne træning i hans Peugeot 307 EPO III på regnvejrsdæk, desværre blev banen meget hurtig lidt for tør og derfor måtte han i pit for at få skiftet til andre dæk.

Herefter gik det godt og Lars satte tiden 1:11,251, som var den 6. bedste i denne session. Bestemt et resultat at der var værd at bygge videre på til tidtagningen senere på dagen.


Højris var 'flyvende' i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Midt på eftermiddagen lørdag gjaldt det så kvalifikationen, og igen viste Lars Højris og hans Peugeot 307 EPO III racer topform. Denne gang valgte Lars de rigtige dæk og han satte tiden 1:10,790, hvilket var 6. hurtigst. Slet ikke et dårligt udgangspunkt til søndagens første løb.
Desværre viste det sig at der skulle udbedres et par ting på Lars' bil inden løbene søndag, så der blev arbejdet til langt ud på aftenen for at gøre bilen klar til race day.

Søndag var race day, vejret var tørt og blæsende, men indimellem var der nogle herlige solstråler der tittede frem.
Heat 1 blev kørt midt på formiddagen, hvor Lars fik en rigtig god start, men han måtte udgå på 5. omgang efter en påkørsel.

Efter heatet gennemgik Lars Højris og teamet bilen for at sikre sig at alt var ok, her fandt de ud af at sporingen på bagenden af bilen ikke var i orden. Det forsøgte man at rette til heat 2, samtidig kan man fundere lidt over hvor hurtig Lars ville have kørt de foregående sessions hvis den sporing havde været på plads.


Højris kæmpede med de hurtigste kørere i klassen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ud på eftermiddagen gjaldt det heat 2, hvor Lars måtte starte langt nede i feltet på grund af resultatet fra heat 1.
Det betød at han måtte kæmpe hårdt for sin plads i feltet og tilmed blev han undervejs ramt hårdt af Sonny Nielsen, der blev idømt 5 strafsekunder for denne forseelse.

Lars kom dog i mål på 9. pladsen, det var ikke helt det han havde forventet at få ud af denne weekend, men han har ikke mistet modet, og kæmper videre efter sommer pausen.
Vi skal dog bemærke at Lars satte hurtigste omgangstid i dette heat og det er selvfølgeligt positivt når vi kigger fremad.

Det positive er nu at Lars til Grand-Prix Danmark den 17. august ikke skal køre med succes ballast, og at han efter denne weekend er på den samlede 5. plads i Advan Cup'en.


Der er ingen tvivl om havd Højris skal lave i sommerpausen!.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der er ingen tvivl om at Lars fortsat sigter mod en samlet top 3 placering i Advan Cup mesterskabet, og humøret er højt til trods for at han kom fra Padborg Park med en bulet bil.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Lars Højris Nielsen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 08/06/29 - Padborg Park - Advan Cup - DM
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her