Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Bjørn Smedegaard Laursen tog sin første Clio-sejr

Clio Cup - DK 
01/07/08 

Clio CupMesterskabsfavoritterne endte udenfor banen efter nærkamp på Padborg Park
Renault Clio Cuppen er i år inde i et generationsskifte, hvad angår de racerbiler, der anvendes. En ny Renault Clio III er blevet introduceret i denne sæson parallelt med den hidtidige Renault Clio II-model, og i året syv første løb er sejren hver eneste gang gået til en kører i den nyeste model.
 

Men ved det seneste løb søndag på Padborg Park blev man ikke blot vidne til den første sejr til den ældre model. Klasseveteranen Bjørn Smedegaard Laursen, Nimtofte, blev også noteret for sin første sejr i Renault Clio Cup.

Det skal dog siges, at det var de to mesterskabsfavoritter, der vanen tro dominerede begivenhederne i klassen. I første heat stod kampen således mellem Martin Clausen, Skærbæk, og Per Poulsen, Årup. Sønderjyden kom bedst fra start, men han måtte lade sig passere af fynboen, der tog sin femte sejr i træk.

Andet heat lignede en gentagelse af det første. Atter tog Martin Clausen føringen fra start foran Per Poulsen, og atter kæmpede de hårdt om førstepladsen. Men tredje omgang var den sidste, de fuldførte, for midtvejs under fjerde omgang havnede de begge udenfor banen efter en kamp om føringen.

Den blev i stedet overtaget af Bjørn Smedegaard Laursen, som holdt den til mål og tog sin første sejr, hvilket var velfortjent, da han havde været en af de hurtigste kørere i den ældre Renault Clio II-model.

I første heat var det blevet til en tredjeplads, men først efter en hård kamp, hvor han skulle kæmpe sig forbi Steffen Larsen, Ishøj, og Ulrik Larsen, Asperup. Sidstnævnte gjorde i øvrigt comeback til klassen efter at have siddet sæsonens tre første løbsweekender over, men ikke desto mindre opnåede han sit hidtil bedste resultat i klassen.


Bjørn Smedegaard Laursen i nærkamp - senere tog han revanche ved at vinde sit første løb i Renault Clio Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

En anden tilbagevendt kører var Brian Mikkelsen, Vejle, hvis DTC-racer ikke var blevet klar til weekenden, hvorfor han i stedet kørte i den ene af Team Tyrstrup Kros to Clio Cup-racere. Tidtagningen var ikke noget at prale med. Første løb heller ikke, men i andet løb kørte han sig fra en startposition som nummer 12 til andenpladsen ved det ternede flag.

:

Pl.KørerModelPoint
1.Per PoulsenRenault Sport Clio III142
2.Martin ClausenRenault Sport Clio III118
3.Bjørn SmedegaardRenault Sport Clio II103
4.Jacob KristensenRenault Sport Clio III83
5.Steffen LarsenRenault Sport Clio II74
6.Claus ChristensenRenault Sport Clio III67
7.Dennis BannergaardRenault Sport Clio III66
8.Martin SallyRenault Sport Clio III65
9.Michael ChristensenRenault Sport Clio III60
10.Christian JakobsenRenault Sport Clio II49
11.Anders ByrielRenault Sport Clio III45
12.Ronnie BodekærRenault Sport Clio II36
13.Thue KristensenRenault Sport Clio III31
14.Ulrik LarsenRenault Sport Clio II24
15.Martin FrederiksenRenault Sport Clio III21
16.Rene HoffRenault Sport Clio III19
17.Brian MikkelsenRenault Sport Clio II17
18.Roland PoulsenRenault Sport Clio III13
19.Stian PaulsenRenault Sport Clio III12
20.Kent BernsdorfRenault Sport Clio III11
21.Jan EngelbrechtRenault Sport Clio III7
22.Lars ChristensenRenault Sport Clio II5
23.Nicki JensenRenault Sport Clio II4

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Bjørn Smedegaard Laursen
  • Martin Clausen
  • Per Poulsen
  • Padborg Park
  • 08/06/29 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?