Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Volkswagen Polo Cup Tyskland

Kennie Frydkjær Jensen får debut på by-bane

Polo Cup - DE 
27/06/08 

Efter seks lange ugers racer-tørke, er der endelig igen blevet plads i løbskalenderen til endnu en afdeling af ADAC Volkswagen Polo Cup. Det sker, når Nürnberg i det syd-østlige Tyskland, i den kommende week end omdanner godt 2300 meter offentlig asfalt til den interimistisk racerbane, Norisring.
 

Dermed kan den nordsjællandske racerkører Kennie Frydkjær Jensen se frem til sit første møde med en by-bane – og de udfordringer der er forbundet med at køre close-race på en bane uden egentlige afkørselsmuligheder…


Den nordsjællandske racerkører, Kennie Frydkjær Jensen, skal i den kommende weekend stifte bekendtskab med en by-bane for første gang.

Som det kendes fra andre by-baner (- som f.eks. banen i Monaco), er der kontant afregning ved blot den mindste kørerfejl – det er enten asfalt eller autoværn!!!
Og, med tanke på, hvordan en afdeling af Volkswagen Polo Cup – med en giftig kombination af super close-race og unge, håbefulde (læs: uerfarne!) talenter - kan udvikle sig på en traditionel racerbane, får Abt’s mekanikere og pladesmede med sikkerhed rigeligt at se til efter week end’en…

”Nu har jeg sommeren over ’kørt’ på banen en hel del gange virtuelt på min X-Box – så det bliver spændende at komme ud på den rigtige asfalt. Jeg er ikke så nervøs for min egen indstilling, men jeg kan godt frygte at nogle af mine med- / mod-kørere ikke har helt samme respekt for banen og os andre – så det gælder sgu om at holde sig orienteret om, hvor de andre er på banen – både foran og bagved…” udtaler Kennie, der ud over at køre X-Box har brugt sommerpausen til at istandsætte den lejlighed, som han netop er flyttet ind i sammen med sin kæreste Michella.

Der er 30 minutters fri træning lørdag morgen og 30 minutters tidtagning lørdag eftermiddag, mens selve løbet køres som åbningsløb, søndag morgen kl. 9.00 over 22 omgange / ca. 50 kilometer.

Løbet kan ses i sin helhed på Premier Sportportal søndag kl. 17.00 eller i highlights på DSF / Deutsche Sports Fernsehen søndag kl. 18.00 – eller naturligvis live på banen, der ligger blot 850 km. fra København…!!!

Vitesse Racing
Kurt Rene Jensen


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Vitesse Racing
  • Norisring
  • 08/06/29 - Norisring - Polo Cup - DE
  •