| 
| Ultimate Motorsport på vej i Formel 1 |  | Formel 1 20/06/08
 
 |  | Der har længe gået rygter om at det engelske Formel 3 team var ved at købe Red Bull’s andel i Toro Rosso, nu ser det så ud til at vi muligvis allerede får Ultimate Motorsport på gridden til næste sæson.
 |  |  |  | Ultimate Motorsport blev dannet i 2006 og gjorde debut i Renault World Series sidste sæson, i år er teamet repræsenteret i det engelske Formel 3 mesterskab med Michael Devaney og Ricardo Teixeira som kørere. 
Det er specielt Michael Devaney man skal holde øje med, han tog Ultimate’s første pole position sidste måned på Snetterton banen i England og snuppede også begge sejre den weekend for Ultimate Motorsport i den engelske F3 serie.
 
Hvis Ultimate Motorsport har succes med at købe Red Bull’s andel i Toro Rosso er planen så at Michael Devaney skal rykke op i Formel 1 allerede til næste år. Det er i samarbejde med olieselskabet Sonangol at Ultimate Motorsport forventes at flytte op i motorsportens kongeklasse.
 Jacob Carsting
  Læs mere om:
 Scuderia Toro RossoUltimate Motorsport
 |  |  |  
  |  |