Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Special Saloon Car

Hedt sommerrace forude

Special Saloon 
05/06/08 

Spørger man DMI om den optimale påklædning i den kommende weekend, vil svaret ret sikkert være noget med shorts, t-shirt og et par liter solcreme i en høj faktor. Det er nok heller ikke ved siden af, når temperaturen nærmer sig de 30 grader i skyggen og solen bager fra en skyfri himmel. Men hvis man ser få meter fra tilskuerpladserne - inde på Jyllands-Ringens asfalt - er situationen en helt anden.
 

Kørerne i Bel-Ray SSC Challenge - og i de andre klasser for den sags skyld - sidder nemlig iført brandsikkert undertøj, kørerdragt og styrthjelm i biler, hvor air conditioning, automatisk klimaanlæg og soltag er uhørt. Når køreren sidder spændt fast i sædet og kører rundt på banen, ligger temperaturen i bilen hurtigt over 50 grader. Så selvom kørerne kan spare solcremen, er det nok en fordel at drikke en del vand for at opretholde væskebalancen.


Jyllands-Ringen leverer oftest intense dueller.
(Foto: Gripping Media)

Hvis man har planer om at ligge med i toppen, er det en fordel at holde sig skarp både fysisk og mentalt. En håndfuld af deltagerne i Bel-Ray SSC Challenge har i den forgangne weekend deltaget i Danish Endurance Championship på Padborg Park - og et par af dem endda med anseelig succes. Brødrene Klostermann fra Perfection Racing vandt løbet, som de deltog i med Claus Klostermann's BMW M3 GTR. De havde som altid veteranen Kurt Thiim med, og han kunne for første gang træde op på podiets øverste trin på Padborg Park. Martin Bertelsen deltog også i løbet med sin BMW M3 E36 sammen med Ruben Padkjær. De gennemførte løbet på en generel 10. plads og 5. plads i klasse 3.

Sidst, klassen kørte på Jyllands-Ringen, kunne man se Erik Byrgesen køre sig til flotte placeringer i den hurtige del af feltet med sin Mazda MX-3 V6. Da feltet så besøgte Ring Djursland var situationen en anden, men når Jyllands-Ringen nu igen står som vært for weekendens løb, kan man jo gætte på om den sorte racer vil klare det så godt som sidste gang. Kørere som Jacob Borum, Christian Vejby og Lars Østergaard vil alle gøre sit til at der bliver tæt kamp om pladserne i hele feltet.

Bel-Ray SSC Challenge - Presse

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her



    ASETEK SIMSPORTS