Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Så tæt på og så alligevel så langt fra

Formel 1 
27/05/08 

- plus en advarsel oven i skuffelserne
Stort set alle medier har udråbt Force India køreren Adrian Sutil som den store helt i Monaco, men der var også minusser.
 

Når det er regnvejr og vanskelige forhold, har Adrian Sutil vist en særlig evne til at være der. Det viste han også i Monacos våde gader, hvor han lige så stille kørte sig op i den gode ende af pointskalaen. Og hvor var det dog surt at en vildfaren Ferrari med Kimi Raikkonen bag rattet ødelagde søndagen for både Force India og Adrian Sutil.

Det var også stort at se kørernes reaktioner efterfølgende. Kimi Raikkonen beklagede sin uheldige præstation bag rattet, mens Adrian Sutil ikke skældte Kimi Raikkonen ud. Men skuffelsen var mere end almindelig synlig.

Men selvom Adrian Sutil gennem weekenden opnåede stor sympati for sin præstation, havde banens stewards alligevel en løftet pegefinger fremme til Adrian Sutil. En pegefinger i form af en advarsel. En advarsel som rammer alle kørere når de begår en fejl.

Fejlen fra Adrian Sutils side bestod i at han på omgang 13 under gult flag, overhalede ikke mindre end 3 konkurrenter, nemlig Rubens Barrichello, Kazuki Nakajima og Nelson Piquet jr. Stewards henholder sig til FIA's sportslige reglement, nærmere bestemt appendix H, Kapitel 2, Artikel 4.1.2b. Denne advarsel vil hænge over hovedet på Adrian Sutil i de efterfølgende Grand Prixer.

Dons

Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Force India
  • Monte Carlo
  • 25/05/08 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1
  •