Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Fin weekend for Poulsen Motorsport

Danish
Touringcar
Challenge 

21/05/08 

Michel Nykjær nu treer i DTC
Ring Djursland var som ventet en godbid for de forhjulstrukne biler fra Chevrolet, Peugeot og Seat, men alligevel foretog alle fire kørere fra Poulsen Motorsport et kvantespring frem i DTC-stillingen med deres baghjulstrukne BMW'er i weekendens løb til DTC.
 

Bedst gik det som ventet for Michel Nykjær: "Jeg kunne ikke kvalificere mig bedre end nr. syv, men blev nr. seks i første heat og nr. tre i andet heat til trods for en mindre afkørsel. I finalen havde jeg derfor håbet på endnu mere, men min bil gik ikke ret godt i sidste løb, så det var kun med det yderste af neglene, at det lykkedes mig at forsvare tredjepladsen til mål, og den blev så til en andenplads, da nr. 2, Jens Edman, efterfølgende blev diskvalificeret," sagde en meget tilfreds Michel Nykjær.


Fotofinish af format: Med 29/1000 sekund forspring foran Martin Jensen kører Michel Nykjær sin BMW 320 Si op på en samlet tredjeplads i DTC.
(Foto: Poulsen Motorsport)

Michel er hermed avanceret til en delt tredjeplads i den samlede stilling i DTC efter Michael Outzen i Chevrolet og Tom Pedersen i BMW.


Teamejer med ambitioner: Kristian Poulsen har kørt sin BMW 320 Si frem til en førsteplads i privatkørernes cup i DTC.
(Foto: Poulsen Motorsport)

Også teamejer Kristian Poulsen havde en fin weekend. Han vandt privatcuppen, som han nu fører, og ligger desuden nr. 10 i den samlede DTC-stilling.


I sin BMW Irland-støttede BMW-racer er Emmet O'Brien for alvor ved at få fod på de danske racerbaner. Her har han bragt sig foran sin egen teamejer, Kristian Poulsen.
(Foto: Poulsen Motorsport)

Teamets irske kører Emmet O'Brien er også ved at køre sig ind på sin nye racer. I første heat blev han nr. 9 og var således kun et kvart sekund eller en enkelt placering fra at skulle starte forrest i andet heat. Det ville have givet ham en endnu bedre placering i den samlede DTC-stilling, hvor han nu er avanceret til 13. pladsen.


Så er de gode resultater på vej: Jesper Sylvest kører sig frem til 12. pladsen i finalen på Ring Djursland.
(Foto: Poulsen Motorsport)

Jesper Sylvest gjorde ligeledes gode fremskridt, for i dagens finale fandt han god speed og fik her sin første pointgivende placering som nr. 12. Dermed ligger Jesper Sylvest nr. 21 i DTC, og i privatkørernes cup er han rykket op som nr. 11.

"Næste gang er vi tilbage på Jyllandsringen, som ligger fint til vores BMW'er. Hvis vi så kan finde det helt perfekte setup, tror jeg vi er klar til at kæmpe med om sejren," sagde en forventningsfuld Michel Nykjær ved præmieoverrækkelsen på Ring Djursland.

Poulsen Motorsport

Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Michel Nykjær
  • Poulsen Motorsport
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •