Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Bryllupsdag, pole position, P2 og P4!

Danish
Touringcar
Challenge 

20/05/08 

Hvilken weekend og hvilken søndag! Det blev på alle måder en rigtig god weekend for Jason Watt og hans flittige team - én af de weekender, hvor flid og vilje bare bærer frugt og fører til noget godt.
 


(Foto: Jeppe Rimmen)
Ikke nok med, at dagen i dag er Sara og Jasons ét-års bryllupsdag - men hele dagen igennem førte Jason + team den flotte Seat Leon til ét af Jasons bedste og flotteste resultater i godt fire år.

Dette er der også andre, der er enige i - for allerede nu kl 18.50 søndag aften, er der hele 39%, der på DTC-net.dk har stemt, at Jason var den største overraskelse ved dagens løb!

Lad os lige opsummere, hvad denne dejlige weekend- og især søndag har budt på for Jason Watt:
Lørdag, træning: Position 9
Lørdag, tidtagning: Position 8
Søndag, warmup: Position 10
Søndag, kvalheat 1: Postition 8
Søndag, kvalheat 1: Postition 2
Søndag, finale: Position 4


En glad Jason taler - efter fínalen - til sine gæster.
(Foto: Watt.dk)

Vi har på Watt-redaktionen fulgt dagens begivenheder og har løbende holdt Jer læsere/fans opdateret. I disse minutter er hele teamet travlt beskæftiget med at pakke ned på Ring Djursland og Jason er så småt på vej hjem mod Herlev med sin familie.

Efter en travl weekend står den igen på arbejde fra solopgang i morgen, hvor Jason skal bevæge sig mod Hovedbanegården for at være med i 'Forældrepanelet' i GoMorgen Danmark på TV2 (red. det kan ses på TV2 i morgen tidlig kl. 07.15).

Herunder kan man læse lidt om dagens forløb:

Søndag kl. 12.15:
Djurslands Banks DTC Weekend er i fuld sving, og der er taget hul på dagens DTC-ræs med formiddagens opvarmning. Jason sluttede opvarmningen marginalt langsommere end i lørdagens tidtagning - opvarmning bød på en 10. position med en tid på 52,661 sek.

Alle kørere i paddock er så småt ved at gøre sig klar til dagens kvalifikationsheat 1, hvor Jason starter fra en flot 8. position.

Nu er det tid! Bilerne ruller ud til kvalheat 1. Stand by for opdateringer i løbet af dagen...


De sidste detaljer klargøres og finpudses lige inden søndagens kvalheat 1.
(Foto: Watt.dk)

Søndag kl. 13.25:
De gode takter fra lørdag skulle vise sig at fortsætte for Jason i søndagens kvalheat 1. Det var således en rigtig glad Jason, der kunne trille bilen ind i teamteltet efter et yderst spændende kvalheat 1.

Jason sluttede kvalheat 1 i 8. position, og det betyder altså, at udgangspunktet i kvalheat 2 er en dejlig pole position til Jason og resten af teamet.

"Jeg måtte kæmpe for det og vi er rigtig glade for vores pole position. Det var en tæt og hård kamp med Emmet O'Brien, og jeg måtte da også forsvare mig flere gange," fortæller en glad Jason.


Tæt kamp med Emmet O'Brien nedad langsiden - denne duel endte til Jasons fordel.
(Foto: Watt.dk)

"Bilen kørte godt - men den kan godt køre bedre. Derfor er vi allerede i gang med at justere lidt hist og her. Bl.a. nede i skoven ved hullet kunne jeg mærke, at grebet godt kunne forbedres - men det har min dygtige ingeniør heldigvis allerede nogle ideer til at optimere. Der kan vindes tid flere steder, og det er jo et godt udgangspunkt for et rigtig interessant kvalheat 2," fortsætter Jason i begejstret stil.

Når starten på kvalheat 2 går, vil Jason have bl.a Jens Edman og Michel Nykjær lige bag sig...og der er ingen tvivl om, hvad deres mission er ned mod første sving.

"Nu vil jeg have mig en bid mad og så står den ellers på 100% koncentration. Det bliver svært, men jeg vil kæmpe alt, hvad jeg har lært. Kan jeg holde top 4, så er jeg ovenud tilfreds - men alt kan ske i motorsport...så nu må vi se," slutter Jason.

Her fra redaktionen vil vi gerne gøre opmærksom på, at resten af dagens begivenheder kan følges live på Kanal 5 fra kl. 14.00. For dem, som ikke har Kanal 5, kan man for et beskedent beløb følge med online på www.nutv.dk

Søndag kl. 14.50:
En kort og hurtig dugfrisk melding fra Ring Djursland. Jason sluttede kvalheat 2 på en superflot 2. plads! Jason blev tidligt i løbet overhalet af Jens Edman, men holdt derefter sin andenplads resten af heatet.


(Foto: Jeppe Rimmen)

Søndag kl. 15.55:
Finalen er overstået og blevet vundet af Michael Outzen (tillykke Michael). Jason kæmpede bravt og tog en flot 5'er!
Sådan!

Watt.dk


Opdateret

Jasons flotte 5. plads blev senere ændret til en 4. plads, da Jens Edman blev udelukket fra løbet.


Jason Watt har nu overtaget Jens Edman's placering i løbet.
(Foto: Jeppe Rimmen)


Læs mere om:
  • Jason Watt
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her