Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Podieplads til Nick Reimersø

Advan Cup 
19/05/08 
Yokohama

Hos HP Racing var der lutter smil på ansigterne efter weekendens heats på Ring Djursland. En flot tredjeplads til Nick Reimersø kronede den seneste tids store indsats.
 

Efter en del uheld og tekniske problemer i den sidste del af sidste sæson og for så vidt også i starten af denne sæson, så var det fine resultater som HP Racing kunne tage med hjem fra denne weekends heats på Ring Djursland.


Starten på andet heat hvor HP Racing fik begge biler i top 5
(Foto: Motorsporten.dk)

Tidtagningen forud for de to heats gik ganske fornuftigt. Nick Reimersø placerede sig som nr. 6 og Dan Birkelev som nr. 11. Det var derfor gode forhåbninger om at de to kørere kunne køre fine resultater hjem hen over weekenden. Og forhåbningerne holdt stik, i og med at begge kørere forbedrede deres placeringer i begge heats.

I heat 1 kørte Nick Reimersø sig frem til en flot fjerdeplads, mens Dan Birkelev avancerede 2 placeringer således at han sluttede som nr. 9 i heat 1. Men det skulle blive endnu bedre.


Nick Reimersø på podiet i andet heat
(Foto: Motorsporten.dk)

I heat 2 var Nick Reimersø med helt fremme og efter flot kørsel kom han for første gang i denne sæson på podiet på en fornem tredjeplads. Dan Birkelev forbedrede sig yderligere og kørte sig fra niendepladsen i første heat frem til en glimrende placering som nr. 5 i andet heat. De to kørere er nu sammenlagt henholdsvis nr. 4 og nr. 8 med Nick Reimersø som den bedst placerede.

Teamejer Henrik Poulsen kunne da også svært ved at skjule sin glæde over resultatet.
"Det her var en weekend hvor vi havde fremgang over hele linien. Takket være blandt andet deltagelse i DEC langdistance løbet på Ring Djursland sidste weekend, fik vi kørt en masse kilometre, men også fundet flere ting på bilen som vi har rettet på frem til denne weekend. Nick Reimersø føler sig derud over rigtig godt tilrette på netop Ring Djursland. Her var noget at kigge på for sponsorerne, som hjælper os virkelig meget."

Næste indsats for HP Racing bliver endnu en deltagelse i DEC langdistance løbene. Efter planen vil HP Racing stille op d. 31. maj på Padborg Park.

Dons

Læs mere om:
  • Dan Birkelev
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Ring Djursland
  • 08/05/18 - Ring Djursland - Advan Cup - DM
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her