Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Michael Outzen vandt sin første finale i DTC

Danish
Touringcar
Challenge 

18/05/08 

Henrik Lundgaard og Martin Jensen ødelagde deres chancer i sammenstød
Michael Outzen, Ringe, hedder den nye mand i front af Danish Touringcar Championship, efter at han søndag eftermiddag vandt sin første sejr i en DTC-finale, da han strøg over målstregen mere end syv sekunder foran nærmeste forfølger.
 

Fynboen lagde grunden for sin sejr gennem en kombination af hurtig og sikker kørsel, hvor han i de to indledende kvalifikationsheat på intet tidspunkt var i nærkontakt med rivalerne. I første kvalifikationsheat blev han nummer to, og da han fik en femteplads med sig hjem i det andet kvalifikationsheat, havde han pole position til finalen. Her kørte han kort og godt fra konkurrenterne, så han nu fører mesterskabet med to points forspring til Tom Pedersen, Christiansfeld.


Michael Outzen tog føringen fra start i finalen på Ring Djursland foran Jason Watt, Jens Edman, Michael Nykjær og Robert Schlünssen
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Henrik Lundgaard, Hedensted, havde ellers vundet første kvalifikationsheat, men i andet kvalifikationsheat kom han i nærkontakt med Martin Jensen, Albertslund, så begge røg af banen, hvilket ødelagde deres chancer for at være med fremme i finalen. Andet kvalifikationsheat gik til Jens Edman, Sverige, som i finalen besatte andenpladsen, da hans nærmeste konkurrent, Robert Schlünssen, Tyskland, blev idømt en stop & go-straf for at have modtaget fremmed hjælp. Dette betød, at Michel Nykjær, Tappernøje, fik tredjepladsen og dermed sin første podieplads i denne sæson.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Michael Outzen
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her