Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Bel-Ray SSC Challenge på hjemmebane

Special Saloon 
16/05/08 

I den kommende weekend vender klassen "hjem"
For 34 år siden blev det første løb i Special Saloon Car kørt. Det skete på Ring Djursland, og for mange mennesker hører de to ting sammen. Det er også derfor, der hvert år bliver afholdt Special Saloon Car Festival på netop denne bane.
 

En række af deltagerne har haft god mulighed for at teste forud for weekendens to løb. I sidste weekend blev der kørt DEC-løb på banen, hvor blandt andet Klostermann-brødrene og debutanten Michael Bertelsen deltog.

Vejrudsigten for weekenden ser værre ud for hver dag, der går, men flertallet af kørerne vil nok håbe på tørvejr. - Tidligere har regnvejr på banen kostet en masse buler og ture i sandkassen, og det får heller ikke ligefrem publikum på tribunerne, fortæller Erik Byrgesen, administrator for klassen. Alligevel er han sikker på, at der vil blive kørt race for alle pengene, når klassen ruller på banen.


Christian Vejby fører an i mesterskabet.
(Foto: Gripping Media)

Christian Vejby ligger sammen med Christer Gislerud i front af det generelle mesterskab, hvor de også fører i hhv. SS1 og SS3. Nicholai Sørensen, Toyota Corolla T-Sport fører i SS2 foran Erik Byrgesen og Michael Klostermann. Det kan blive spændende at se, om Byrgesen formår at holde samme fart i sin Mazda MX3 V6, som han havde i løbene på Jyllands-Ringen for to uger siden.


De vilde SSC-biler er klar til at give den gas på Ring Djursland.
(Foto: Gripping Media)

Programmet for weekendens arrangement ligger også noget bedre for SSC-folket. Lørdag køres der som altid de to tidtagninger, men til gengæld skal begge løb køres søndag formiddag. Fans af klassen må derfor tidligt op søndag morgen, hvis de skal nå at se begge heats.

Bel-Ray SSC Challenge

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her