Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

KF3

Nikolaj kom på hårdt overarbejde

KF3 
17/05/08 

- til 3 afd. af WSK
Der var stor optimisme for team Møller Madsen til starten af 3 afd. af World Series Karting på banen ved Lonato i Italien, de første test på banen gav da også en indikering om at Nikolaj Møller Madsen igen skulle blande sig i top striden.
 

Mekaniker Jacob Bachiry stod klar til tidtagningen med karten, og officials skulle lige tjekke det omdrejningstal koblingen slår til på.
Der fik alle et chok! Koblingen slog til ved 5200 omdrejninger og ikke ved de maksimalt tilladte 5000!
Gode råd var dyre der kom flere til, men intet kunne der gøres Nikolaj blev udelukket fra at køre tidtagning.

At starte sidst til en afdeling af verdens stærkeste løbsserie WSK med 80 deltagere, vil kunne få de fleste til at opgive og sætte sig tilbage på tilskuer rækkerne for at se resten af løbet fra den vinkel.
Men ikke Møller Madsen!
Den samlede placering som nummer 4 skulle bare forsvares.


(Foto: Møller Madsen presse)

Når man starter samtlige kvalifikations heat fra bunden, er det uhyggeligt svært at kæmpe sig op gennem rækkerne uden problemer, men Nikolaj kæmpede ufortrødent og rykkede fra en samlet placering som nummer 78 til 47.
Heldigvis var der lige et opsamlingsheat og derved en lille chance for at nå en finale plads.

Med en start placering som nummer 19 kørte Nikolaj sig præcis op til den finale givende 6. plads, og fik derved endelig lidt ro på, nu ventede kun en prefinale med Nikolaj startende som nummer 34.

Nikolaj havde på trods af de mange overhalinger kørt tider der sagens kunne følge de forreste, men han lå desværre bare i den forkerte ende af feltet i forhold til en topplacering.
Der scores kun point i top 10 i prefinalen, så der skulle mirakler til hvis Nikolaj skulle kunne score, men der satses klart på en forbedret starts placering til finalen, hvor der gives point til top 15.


(Foto: Møller Madsen presse)

Nikolaj kørte en af sine bedste finaler nogensinde, blandt verdens bedste KF3 kørere lavede han 11 perfekte overhalinger, med tætte bremse dueller, hvor Nikolaj virkelig viste at man aldrig skal opgive.

Bedste dansker i prefinalen blev Michelle Gatting, som hele weekenden kæmpede i top 3, men en mystisk dom vedrørende en overhaling inden en usynlig hvid linje, kostede 10 sekunders straf, og derved blev en 2. plads forvandlet til en trist 15. plads og nul point.

Igen i finalen viste Nikolaj at han tilhører den absolutte elite i verden, han kørte sig på trods af et par afkørsler op på en 17. plads, og var kun 2 placeringer fra at score de vigtige point.

Brandon Maisan lavede rent bord med 2 suveræne sejre og cementere derved sin føring i årets WSK.
Nikolaj ligger nu på en samlet 6. plads, kun 7 point fra en 3. plads, så der er muligheder for en top 3 placering endnu.

Næste afd. af World series er den 7. - 8. juni på Mariembourg banen i Belgien.

Møller Madsen presse


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  •