Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Nicki Thiim deltager i Nürburgring 24h

24 Hours 
15/05/08 

Nu har det sønderjyske talent, Nicki Thiim, fået endnu en fantastisk mulighed. Denne gang er det Nissan Europa, der har besluttet sig for at bruge den unge dansker i sin 350Z.
 

- Vi havde arbejdet på et sæde i en VW Scirocco, men det lod sig ikke gøre, fortæller Nicki fra hjemmet i Rinteln, hvor han til dagligt bor og arbejder. Heldigvis fik jeg så tilbuddet om at køre for Nissan.

Til at starte med var planen, at Nicki skulle køre i teamets b-bil, en Nissan 350Z med 400 hk, mens far Kurt, der i forvejen er en del af Nissans udviklingsteam, skulle køre den anden bil med 500 hk. Det blev imidlertid ændret i formiddags.

- Den "langsomme" af de to Nissan'er er sponseret af Autozeitung, og da de har min far som reklamesøjle, så blev han bedt om at køre bilen med mediefokus, siger Nicki, der både glæder sig over den tillid man viser ham og samtidig ærgrer sig over at komme i den hurtige bil på den måde. For Autozeitung gælder det naturligvis om at profilere sig, og Kurt Thiim glemmer tyskerne ikke efter hans deltagelse og imponerende sejrsrække i DTM i slut-firserne og den første halvdel af halvfemserne.

Nicki selv tager det stille og roligt: - Jamen det bliver da enormt spændende, men det gælder jo først og fremmest om ikke at lave dumme fejl. Hvis vi så samtidig kan få gode resultater, gør det da ikke noget, og så er jeg helt vild med at køre i Die Grüne Hölle, siger han på beskedent jysk. Men man må gå ud fra at den Seat Supercopa-førende er i god form til opgaven. I sidste weekend kørte han med i Sportscar Endurance Championship på et afbud, og i denne weekend skal han forsvare føringen i Supercopa-mesterskabet på Lausitzring.

Nickithiim.com vil forsøge at opdatere siden løbende henover weekenden.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Kurt Thiim
  • Nicki Thiim
  • Nürburgring
  •