Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Nygaard får Porschen klar til DEC i Danmark

Danish Endurance
Championship 

09/05/08 

DEC - Danish Endurance ChampionshipMod alle odds så lykkedes det for mekanikerne at få klargjort Christoffer Nygaards Porsche til at køre Danish Endurance Championship på Ring Djursland på lørdag den 10. maj.
 

Dermed får den unge kører chancen for at vise sit potentiale frem for de danske tilskuere – og for at følge sin succes fra Porsche Sports Cup’en op. Han vandt et af løbene og fik desuden en femteplads i første afdeling, men måtte udgå af langdistanceløbet, da koblingen stod af og bilen begyndte at brænde på Hockenheim.


Christoffer Nygaard kørte sig til en sejr, da han debuterede i Porsche Sports Cup i den forgangne weekend. Det er lykkedes at få Porschen gjort klar til at køre i Danmark på lørdag.
(Foto: Etienne Fotografie)

”Det bliver virkelig spændende at køre med i Danish Endurance Championship,” siger Christoffer Nygaard.

Han har forberedt sig utraditionelt til løbet i Danmark ved at køre test med sin Seat Leon Supercopa. Denne test var nemlig programsat for længe siden, før det blev det fastlagt, at han også skulle køre Porsche i denne sæson. Seat’en er forhjulstrukket, mens Porschen er baghjulstrukket.

Den helt nye og potente Porsche beviste sin hurtighed, da den bragte Christoffer Nygaard og team-kollega Florian Gruber på en sikker førsteplads i langdistance-løbet, inden koblingen stod af og bilen brød i brand.

På Ring Djursland får Christoffer Nygaard en anden af Fischer Racing Teams Seat-kørere at køre sammen med. Det er Maxi Werndl.

Mekanikerne har blandt andet skullet sætte ny kobling i den beskadigede Porsche og udskifte ledningsnettet i bilen for at få den gjort køreklar. Dette arbejde er blevet gjort på rekordtid.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Fischer Racing
  • Ring Djursland
  • 08/05/10 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •