Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Ib Kragh tog 3 på stribe

Rally Sprint 
06/05/08 

Først var det vådt, men så blev det godt. Det var med lidt nedadvendte mundvige da det regnede fra begyndelsen, men skyerne forsvandt og banen tørrede hurtigt op, og så blev der kørt close race til Dan Glas Rally Sprint 2008.
 

De seneste 3 år i træk, har Ib Kragh vundet Dan Glas Rally Sprint i Ringkøbing, og det var med et helt klart mål at han igen stillede op i år. 4 på stribe, ville være fint, og allerede fra dagens første heat, var Ib den som brugte kortest tid på at gennemføre prøven, men konkurrenterne var lige i hælene på ham, så der skulle køres endnu hurtigere i 2. heat. Der blev kørt hurtigere. Ib pillede ca. 2 sekunder af sin tid fra før og var igen hurtigste mand rundt. Nu begyndte det at se lyst ud, men 3. heat ventede lige om hjørnet.

Undervejs var Ib blevet kontaktet af en fotograf. ”Nu skal du altså ikke køre tættere på den port,” lød beskeden, og et kig i fotografens kamera, afslørede at han havde ret. Problemet var at nu lå det og lurede i baghovedet med den port, så næste gang den skulle passeres, lød der et kæmpe drøn og bilen rystede. ”Først troede jeg at jeg havde ramt noget som lå på banen, men da jeg kom til service, kunne vi se at det var den port jeg havde ramt. Mærker på fælg og skærm, talte sit tydelige sprog. Det er altid ”farligt” at få den slags at vide”, fortælle Ib. Det gør ofte at underbevidstheden har fokus det forkerte sted.


(Foto: ROMK)

3. heat, det var nu det skulle være. Brian Madsen ville også være med, så der skulle findes en hurtigere vej rundt og det blev der. Endnu et lille sekund blev kortet af tiden og dermed havde Ib vundet de 3 ordinære heat i løbet. Herfra skulle de 12 hurtigste nu køre et så kaldet Røverheat. Alle mod alle. Ib havde igen rigtig god fart i bilen, faktisk så meget at det på et tidspunkt krævede lidt kreativ snilde, at få Clioén med rundt i et sving. Det lykkedes, men lidt tid gik tabt. ”Jeg var bare sur da det skete, for jeg vidste at det var der ikke tid til. Jeg kunne se, på de forskellige omgange, hvor vi lå i forhold til Brian Madsen. Jeg kunne se at min fejl nedbremsning kostede lidt, men på omgangen efter, have jeg kørt det ind igen”, fortæller Ib. Alligevel lykkedes det Brian Madsen at vinde heatet med ca. 1½ sekund. ”Det er ret imponerende kørt. Jeg ved ikke hvor Brian trækker de 1½ sekund, men det er helt sikkert at det trick skal vi have lært til næste år”, slutter Ib Kragh.

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på den flotte Renault Clio, vil den være at finde på Strøget i Horsens d.10. maj og så gælder det ellers DM2, Tegee Dan rally på hjemme bane i Hornsyld d. 31. maj hvor der både vil være Rally Sprint og DM Rally.

IK Rally Racing

Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Rally Racing
  •