Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DTC Cup

Jesper Sylvest: ”Lige så hårdt som jeg havde regnet med”

DTC Cup 
01/05/08 

I weekenden er Jesper Sylvest tilbage i den løbsserie, hvor han i 1999 blev mester i premiereudgaven. I weekenden køres første afdeling af årets Danish Touringcar Championship, og her skal Jægerspris-køreren atter i kamp.
 

Og atter sker det bag rattet af en BMW, for han stiller op for Poulsen Motorsport, der indsætter intet mindre end fire biler i årets serie. Foruden Jesper Sylvest drejer det sig om ireren Emmet O’Brien, mesteren Michel Nykjær og teamejer Kristian Poulsen.

”Det bliver hårdt og lige så hårdt, som jeg havde regnet med. Men når man først har fået banket rusten af i de første par testdage, synes jeg, at det er begyndt at gå fremad,” siger Jesper Sylvest forud for weekendens løb på Jyllands-Ringen ved Silkeborg. Her testede han bl.a. i sidste weekend.

”På nuværende tidspunkt kører jeg hurtigere end jeg nogensinde har gjort, men det siger jo bare lidt om niveauet i DTC, for de andre kørere bare stærkere. Jeg synes, at der er masser at arbejde med. Der er meget mere i bilen, og der er meget mere i mig, så jeg er positiv omkring det. Man skal bare abstrahere fra nogle ting på testdagene, hvor man ikke ved, hvor mange dæk konkurrenterne bruger. Man skal bare sørge for at få sin bil til at køre bedst muligt over distancen. En ting er en omgang, noget andet er et løb, og der tror jeg, at min force kommer til at ligge frem for at sætte en febertid, men jeg er positiv.”


Jesper Sylvest stiller i år op for Poulsen Motorsport
(Foto: Sylvest Motorsport)

Årets felt tæller intet mindre end 26 kørere, og Jesper Sylvests egen teamkammerat fra Poulsen Motorsport, Emmet O’Brien, er blot en af flere udlændinge, som stiller til start. Således er også sidste års treer fra VM, James Thompson, med i feltet, der tegner til at blive meget skrapt.

”Som det ser ud lige nu, har jeg chance for at blive mellem de 12-15 første p.t., men jeg håber da, at jeg kan blive i den bedre ende af privatcuppen,” siger Jesper Sylvest.

”Men med 26 biler i feltet og det niveau, der er, så har det også lidt at gøre med, at man rammer tingene rigtigt, for det bliver mindst lige så hårdt, hvis ikke det bliver hårdere, selv om Casper Elgaard og John Nielsen ikke er her mere. Hvis de havde været her, ville det være blevet endnu hårdere. Men hvis man samlinger med sidste år, er det ikke blevet lettere. Jeg synes at kunne fornemme, at niveauet er kommet op. Man skal bare ikke give op. Og det gør jeg heller ikke.”

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Sylvest
  • Poulsen Motorsport
  • Sylvest Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •  



    ASETEK SIMSPORTS