Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

God DM-start for PA-Motorsport

DM Rally 
02/05/08 

Lørdag deltog PA-Motorsport i årets første afdeling af DM i rally, Gjønge Rally. Løbet, der blev kørt ved Præstø, bestod af 125 km hastighedsprøve, fordelt på 6 forskellige prøver, der hver blev kørt 2 gange.
 

Som håbet vågnede teamet, kører Preben Andersen, co-driver Jesper Borgen samt mekanikerne Brian Borgen og Michael Jensen, lørdag morgen op til tørre veje, hvilket er nødvendigt for at den hurtige BMW M3 kan holde trit med især de store Subaru’er med 4-hjulstræk.


(Foto: Allan Post)

Der blev fra 1. prøve givet fuld gas, og en top på vejen snød Preben Andersen. BMW M3 havde for meget fart på, så bilen fløj ud over toppen og i landingen og blev gevinderne revet af den møtrik, der holder bærearmen op til fjedrebenet, hvilket nær havde kostet en afkørsel. Forhjulet løsnede lidt, men det var dog ikke mere alvorligt end at de to næste prøver sagtens kunne gennemføres, så bolt og møtrik kunne skiftes ud til det planlagte service efter prøve 3. Publikum bagefter talte om at bilen havde været mere end 1 meter over vejen, så det var lidt af en tur.

Mekanikerne udførte et hurtigt og godt stykke arbejde i servicepausen, så Preben Andersen kunne gennemføre prøve 4 i sikker stil og ved start til 5. prøve lå teamet på en 2. plads generelt. Og det var faktisk mere end teamet havde turde håbe på hjemmefra. Men alt var også godt forberedt, og fredag blev der gjort extra ud af note-kørsel på prøverne, så Preben Andersen og Jesper Borgen var godt rustet til dette come-back i kampen om danmarksmesterskabet. Og som det ses af resultatet faldt de hurtigt ind i rytmen. Nogle af konkurrenterne spurgte også om teamet skulle nå den sidste færge hjem med den hastighed..

Preben Andersen / Jesper Borgen fortsatte den suverænt sikre og hurtige kørsel og fik hurtigste tid af alle biler på både prøve 5 og 6. Efter 6. prøve var de kun 6 sekunder efter nr. 1 Max Christensen / Mikael Kanstrup i deres Subaru WRX Sti; teamet der førte løbet fra 1. prøve og vandt generelt. Et stort tillykke til dem.

BMW M3 holdt godt ved, og til trods for en snurretur på prøve 8, var de stadig nr. 2 generelt før start på prøve 11. Men Preben Andersen var godt klar over at de to sidste prøver kunne give problemer, da det var lange prøver der stillede store krav til tophastigheden, og her kan BMW M3 ikke hamle op med de største af bilerne.

Og som forventet blev der ikke kørt top-tider på disse prøver, men teamet sluttede alligevel på en generel 6. plads og som suveræn vinder af gruppe H. Rent faktisk er det den bedste placering teamet indtil nu har opnået i DM-regi, så Preben Andersen var yderst tilfreds da han kørte over målstregen: ”Bilen er i top-form og kørte et kanon løb, og der er ingen tvivl om at jeg kan takke mine nye Yokohama-dæk for at bilen ligger så godt og fast på vejen”.

Det var en meget spændende dag, da der blev kørt meget tæt og som Preben siger: ”Vi gjorde hvad vi kunne for at presse dagens vindere Max Christensen / Mikael Kanstrup i deres Subaru WRX Sti”. Der var mindre end 3/100 sekunder til løbets nr. 5, Ib Kragh / Karsten Isaksen i Renault Clio S1600, og 50 sekunder til dagens vindere. Preben Andersen / Jesper Borgen sluttede i en samlet til på 52 min 42 sek og fører nu mesterskabet i gruppe H.


(Foto: Allan Post)

Det var et godt løb med nogle spændende og udfordrende prøver. Prøver der, på nær de to sidste, passede rigtig godt til BMW M3. Løbet blev afviklet planmæssigt, og der er stor ros til arrangørerne af løbet.

Nu skal bilen gøres klar til udstilling, Nordskovens Camping og Fritidsudstilling, hvor man kan se bilen torsdag og lørdag. Søndag går turen til Sverige, hvor Preben Andersen og Jesper Borgen skal deltage i et stort rallysprint, Lille Mats Rallysprint, med over 110 tilmeldte biler. Og til dette løb køres efter en generel sejr.

Følg med på PA-Motorsport.dk, hvor der kommer snart flere gode billeder fra week-enden.

PA-Motorsport
Heidi


Læs mere om:
  • Vordingborg
  • 26/04/08 - Vordingborg - DM Rally - DM
  •