Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

HP Racing testede til det sidste

Advan Cup 
30/04/08 
Yokohama

- som forberedelse til 2008 sæsonen
Efter tidligere at have testet på både Jyllands-Ringen, Padborg Park og Sturup Raceway som forberedelse til den kommende sæson i Advan Cuppen, kørte teamets to kørere tirsdag den sidste test på Jyllands-Ringen, banen der skal være vært ved weekendens 'Åbningsløb'.
 

Forberedelserne op til sæsonen, har sammen med erfaringerne fra sidste sæson, gjort at teamet og kørerne Nick Reimersø og Dan Birkelev begge føler sig godt tilpas i Suzuki Swift racerne.
Herudover har de sammen med teamets mekanikere oparbejdet nogle gode setups til de baner der har været testet på, så hele teamet føler sig godt forberedt til sæsonen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Derfor var tirsdagens test helliget indkørslen af en mulig tredje kører til 'Åbningsløbet', men udenfor stående problemer forhindrede gennemførelsen af denne test.
Det fik dog ikke Reimersø og Birkelev til at aflyse testen, de trodsede begge regnen der hele dagen hang over Jyllands-Ringen, og finpudsede regnsetup på begge deres Suzuki'er.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Det var selvfølgelig ærgerligt at vores tredje kører til 'Åbningsløbet' måtte melde afbud, men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet! - udtaler teamejer og -chef Henrik Poulsen - "for det viste sig at det ikke var svært at finde en afløser, så nu kommer HP Racing alligevel til start med tre biler!"

Den tredje Suzuki Swift racer skal denne weekend køres af den tidligere Clio Cup kører Allan Bengtson.

"Metreologerne lover godt vejr til weekenden, så jeg håber at vi kan lægge ud med nogle gode resultater" - slutter Henrik Poulsen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Dan Birkelev
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - Advan Cup - DM
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her