Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

207 Spider Cup - DK

Danmarkspremiere for Peugeot Spider Cup

207 Spider Cup
DK 

30/04/08 

207 Spider CupNy national sportsvognsklasse får et stærkt felt med erfarne kørere
Sportsvognsracing med et strejf af den internationale stemning fra Le Mans og de udenlandske baner vender i weekenden tilbage til Danmark. Efter næsten tredive års pause køres der atter motorløb med helt åbne sportsvogne, og det sker første gang i weekenden på FDM Jyllandsringen, hvor der er Danmarkspremiere for den nye Peugeot Spider Cup.
 

Bilerne er helt identiske tosædede prototyper, hvor en række tekniske komponenter som hjulophæng og motor stammer fra flere af modellerne fra Peugeots gadebilsprogram. Men resten af køretøjet er rendyrket racerbil. Det er en rørramme bygget op i stål, der både skal beskytte racerkøreren, men samtidig også gøre bilen stiv og sikre, at det kun er bilens hjulophæng, der fjedrer og bevæger sig.


I weekenden køres der atter sportsvognsrace i Danmark efter næsten 30 års pause, når der er Danmarkspremiere for Peugeot Spider Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Interessen for at deltage i den nye klasse har været stor. Ved tilmeldingsfristen havde intet mindre end 15 kørere meldt sig til klassen, og dermed er man faktisk i den helt specielle situation, at feltet på FDM Jyllandsringen i weekenden bliver større end det, man i forgangne weekend kunne opleve ved sæsonpremieren på den internationale serie på Monza. Og flere kørere og teams er på vej!

Premierefeltet tæller en bred og varieret flok, der bringer erfaring med sig fra mange forskellige discipliner af sporten.

David Falch, Roskilde, Jesper Ternvalt, Havdrup, og Johnny Vejlebo Nielsen, Holbæk, kommer således med erfaring fra sidste års Danish Touringcar Championship, mens andre standardvognsklasser som Advan Cuppen og Renault Clio Cup også har ageret fødekæde. Således har kørere som Mike Mathiesen, Varde, Mik Kerchlango, Charlottenlund, Henrik Jansen, Roskilde, og Kent Iversen, Lysabild, alle erfaring herfra. Fra Danish Endurance Championship kommer Tommy Schröter, Vojens, og Danny Rasmussen, Helsingør, som sikkert vil kunne udnytte deres langdistanceerfaring i de to fire-timers løb, som sæsonprogrammet også tæller.

Men også flere formelkørere er med i feltet.
Efter flere år i udlandet vender den tidligere Formel Renault 2.0-kører Steffen Møller, Århus, tilbage til de danske racerbaner, hvor en anden formelkører, Søren Zylauv, Holsted, også er skiftet til en tosædet racerbil. Og den danske Peugeot Spider Cup får også udenlandsk deltagelse. Det er den tidligere Formel 3-kører, Ronny Wechselberger, Tyskland, som stiller op for Team Peugeot Køge Sport.

Feltet i Peugeot Spider Cup:

#KørerTeam
4Nicolaj StampeTeam Århus Racing
5Johnny V. NielsenTeam Go Go Vitesse
7Mike MathiesenTeam Peugeot Køge Sport
9Ronny WeschelbergerTeam Peugeot Køge Sport
10Kent IversenTeam SH Bilcenter Motorsport
11Danny Rasmussen207 Spider 3000
14David FalchJobcar.dk
16Steffen MøllerTeam Århus Racing
17Tommy SchröterDrive 4 Fun
18Jesper TernvaltJA Motorsport
20Henrik JansenJA Motorsport
23Jacob LudvigsenTeam Den Blå Avis Valvoline
24Mik KerchlangoTeam Den Blå Avis Valvoline
29Søren ZylauvTeam Den Blå Avis Valvoline
33Allan OlsenTeam Go Go Vitesse

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • David Falch
  • Ronnie Bremer
  • Jobcar.dk
  • Team Den Blå Avis
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •  



    ASETEK SIMSPORTS