Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Am GT Class

Mere arbejde til Jan Magnussen

Grand Am
GT Class 

29/02/08 

Jan Magnussen kan nu tilføje endu fire løb til sin i forvejen travle 2008 kalender. Den hurtige dansker gjorde så stort indtryk på Banner Racing, teamet som han kørte for til 24 timers løbet Daytona i januar, at Banner Racing og General Motors i fællesskab har lavet en kontrakt med danskeren.
 

Kontrakten indebærer, at Jan Magnussen skal køre i Banner Racings Pontiac GXP.R i Grand-Am seriens GT klasse, i de løb, der ikke falder sammen med hans øvrige forpligtelser. Jan Magnussen bliver holdkammerat med teamets ejer Leighton Reese i bil nummer 06. De øvrige holdkammerater bliver Kelly Collins og Paul Edwards, de to som Jan Magnussen delte bil nummer 07 med på Daytona.

Med de fire Grand-Am løb føjet til Jan Magnussens kalender, skal Magnussen nu køre 25 løb i 2008.


(Foto: Jan Kaiser)

”Jeg kender teamet rigtig godt og glæder mig til at køre flere løb for dem. Det er Pratt & Miller, teamet bag Corvette Racing, som står for det meste af Banner Racings indsats, så det er stærke folk der står bag. I år er Pontiacen dog ramt af restriktioner og det viste sig tydeligt på Daytona, at vi har langt mindre topfart end konkurrenterne Porsche, Mazda og Mustang. Så vi får det hårdt, men ambitionerne er dog at kæmpe med om sejrene, specielt på de baner, hvor langsiderne ikke er alt for lange. Det er meningen, at Leighton (Reese – red.) skal kvalificere bilen og derfor også starte i bilen til løbene. Jeg overtager så bilen ved første mulighed og skal så kæmpe mig så langt frem som muligt. Men det giver alletiders chance for at køre lidt ræs” slutter Jan Magnussen med et grin.


(Foto: Jan Kaiser)

Først løb bliver på Homestead, Florida, den 29. marts.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  •