Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Monte-Carlo Historique

Team Vantage klar til Rally Monte Carlo Historique

Rally Monte-Carlo
Historique 

28/01/08 

For tredje gang stiller Team Vantage med Henning Hjorth og Roar Eriksen op i det historiske Monte Carlo rally i den gennemprøvede MGB GT fra 1967. På torsdag kl. 16 går det løs fra Rådhuspladsen i København – 3.011 km historisk rally med 374 km prøver fordelt på de 15 pålidelighedsetaper.
 

”Vi er med for udfordringens skyld, skønt vi sidste år blev bedste danske hold i løbet – hvis egne evner ikke rækker, er andres uheld jo ikke at foragte,” – fortæller Roar Eriksen. ”Vi får virkeligt testet både bilens og vores egen udholdenhed – og en tur op over Col de Turini i bælgmørke, hvor du ikke ved om der ligger is i næste sving, skal nok få sat gang i adrenalinet.”


Henning Hjorth / Roar Eriksen lynskudt under én af prøverne i Rallye Monte Carlo Historique 2007.

”Hvert år lærer vi en masse nyt, som vi kan bruge i forberedelserne til året efter. En af vores største udfordringer er at holde fart nok på op og ned af bjergsiderne den sidste nat,” – siger Henning Hjorth. ”Til årets løb har vi derfor fået meget bedre lys på, så vi kan se, hvor vi skal køre – og så har vi lettet bilen for godt 20 kg og co-driveren for 4 kg – det hjælper jo alt sammen.”

Mange kender folkene bag Team Vantage som en af de største distributører af racingolier. ”Vi er netop blevet udpeget som Castrol’s hoveddistributør til al dansk motorsport på 2 og 4 hjul – bl.a. med eksklusiv distribution af specialolierne i Castrol Racing programmet,” – beretter Roar Eriksen. ”Det er også noget de aktive skal nyde godt af – derfor tilbyder vi alle aktive i motorsporten at få en meget fordelagtig indkøbsaftale gennem vores Castrol Racing Service program. Man kan oven i købet bruge aftalen sammen med et tildelt password i vores webshop på www.castrolshop.dk.”

”På mange måder følger vi historiens vingesus,” – fortsætter Henning Hjorth. ”Løbet køres i stil med Monte Carlo rallyet i gamle dage. Men samtidig følger vi lige i hælene på WRC-rallyet, der netop er gennemført i weekend’en. Vi kører stort set de samme prøver – bl.a. de legendariske Burzet og Col de Turini prøver – så vi har fået syn for sne- og issituationen ved at følge rallyet på Eurosport.”


Team Vantage med Henning Hjorth, Roar Eriksen og den rallyklare MGB GT 1967

Løbet får mere end 300 deltagere – i alt fra fuldblods Gr.4 rallybiler fra sen-70’erne – til excentriske englændere, der vil bevise, at det godt kan lade sig gøre at køre Monte Carlo rally i en Aston Martin med nedslidte sommerdæk.

”Det er et formidabelt skue, når alle bilerne er linet op på kajen i Monte Carlo,” – fortæller Roar Eriksen – ”derfor er der også meget publikum. Selv om natten højt oppe i bjergene står de med tændte bål for at få varmen. Er der ikke spænding nok, smider publikum gerne et godt lag sne ud i svingene – eller endnu værre: hælder vand ud på en ellers tør, men frossen vejbane.”

I øvrigt har løbet sin egen lille ”kändis” afdeling med motorsportsstjerner som Vic Elford og Jean-Pierre Nicolas, der begge har vundet det rigtige Monte Carlo Rally. Også F1- og LeMans-køreren Eric Comas er med – og den franske rallykører Bruno Saby har skiftet sin Dakar-racer ud med en lille Fiat 500.

Resultaterne af løbet kan følges ”live” på www.acm.mc under Rallye Historique. Her offentliggøres resultaterne prøve for prøve ca ½ time efter sidste bil er kommet igennem prøven.

Team Vantage
Roar Eriksen
www.castrolshop.dk


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  •