Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Race of Champions

Ekström forsvarede titlen

Race of
Champions 

17/12/07 

Race of ChampionsI en fantastisk afslutning kunne Mattias Ekström for andet år i træk tage titlen som Champion of Champions, da han vandt ROC 2007.
I finalen slog han Michael Schumacher over tre runder.
 

Efter kritik fra blandt andre Tom Kristensen var der kommet nye Solution F-biler i semifinalen og finalen, og dermed havde Mattias Ekström ingen problemer i at afvise Schumacher i netop denne biltype i første heat.

I andet heat blev der skiftet til ROC-buggyer'ne, og her var Schumacher uhyggeligt stærk med ny banerekord. Finalen blev så atter kørt i Solution F, nok engang med det resultat, at svenskeren viste sig stærkest.

"Fantastisk," siger Tom Kristensen. "Ekström viste atter, at han er en gudsbenådet kører, og med tag over var han bedre end Schumacher. Jeg har forklaret sønnike Oliver, at jeg faktisk tabte med væsentligt mindre end Schumacher til Ekström i Solution F-bilen, så nu kan han atter se mig i øjnene! Beklageligvis bliver det nu nok sværere at bryde Eki psykisk ned før den kommende DTM-sæson ..."

Race of Champions blev i øvrigt særdeles underholdende med flere, spektakulære afkørsler. Heikki Kovalainen stod for den flotteste, da han i kvartfinalen var godt på vej til at slå Andy Priaulx i Aston Martin Vantage. Uheldigvis fik finnen for meget fart på gennem sidste sving, hvorfor han måtte styre kontra, og endnu engang kontra på tilbagevejen! Det betød, at finnen røg sidelæns over målstregen, og den retning på bilen kostede den halve meter, som englænderen slog ham med! Til overflod hamrede Kovalainen herpå ind i midterbarrieren og rev den op over et par meter.

Priaulx tabte herefter til Mattias Ekström, der røg i finalen mod Michael Schumacher.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Mattias Ekström
  • Tom Kristensen
  • Wembley Stadium
  • 16/12/07 - Wembley Stadium - Race of Champions
  •