Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

København varmer op til Monte Carlo Historique

Historisk Rally 
15/12/07 

Klassiske biler på Rådhuspladsen i januar
København kommer på Europakortet i januar, hvor Rallye Monte-Carlo Historique for tredje gang har valgt Hovedstaden som en af sine fem startbyer. Rådhuset er vært, når 30 danske og norske rallyhold med klassiske biler på månedens sidste dag starter ud på det 3.000 km lange løb.
 

Undervejs møder de andre 300 rallyhold, der er startet fra andre europæiske storbyer som Barcelona og Torino, og herefter køres en række krævende bjergetaper ad snedækkede veje over nogle af Alpernes højeste pas, til målet nås i Monaco seks dage senere.


Flotte klassiske biler vil kunne ses på Rådhuspladsen i januar. De danske Rallye Monte-Carlo arrangører Michael Eisenberg, Niels Jonassen og Mogens Christensen viser her en Lancia Aurelia B20 GT fra 1953, en biltype der også deltager i det 3.000 km lange løb.
(Foto: Michael Eisenberg)

Hele tre tidligere vinderhold af det historiske Monte-Carlo rally har valgt at starte fra København. Det gælder danskerne Otto og Britta Kristensen i Lancia Fulvia HF fra 1968 samt nordmændene Monty Karlan og Oddvar Moland i Opel Ascona fra 1972 og Rolf Lie og Tom A. Granlie i Porsche 911 fra 1968.

"Alle disse tre hold vil kunne gøre sig gældende i top 5, hvis de undgår problemer, og det samme tror vi gælder for Lars Bækkelund og Arne Pagh, som stiller op i en Fiat 128 Coupé fra 1972," vurderer Michael Eisenberg fra den danske arrangørkomité.

Det klassiske Monte-Carlo rally afvikles nøjagtig som i gamle dage. Kun bilmodeller, der en gang har deltaget i løbet, kan komme til start. I København kan man se biler som Porsche 911, Datsun 240 Z, Alpine Renault, Ford Escort Twin Cam, Austin Healy samt mange flere. Et monegaskisk hold har valgt at starte fra København i en Ford Mustang fra 1965.

Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  •  
     

    Historisk Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: