Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Baner

Der bliver masser at se på

Baner 
14/11/07 

- til Motorsportsdagen på Ring Djursland
På lørdag markerer Djursland Motor Klub Autosport deres 50 års jubilæum i forbindelse med Motorsportsdagen på Ring Djursland, med blandt andet en stor udstilling af racerbiler.
 

Motorsportsdagen strækker sig fra klokken 11:00 til 17:00 og i hele dette tidsrum vil udstillingen af racerbiler og -motorcykler være åben for publikum.

De udstillede racerbiler repræsenterer næsten samtlige klasser der kører på de danske baner, samt nogle stykker fra de internationale baner.

Blandt de biler der dukker op er en af dansk motorsports 'ældste' biler, eller rettere en af de biler der har været kørt længst tid af den samme kører.
Det er naturligvis Johannes Graversen der kommer med sin Fiat X1/9 Turbo racer, en racer som han allerede har fejret sølvbryllup med, og som han stadig vinder løb med!


Fiat X1/9 Turbo raceren - Still going strong.
(Foto: Motorsporten.dk)

Mens vi er ved sportsvognene, kan vi også nævne at Hans-Henrik Pedersen deltager i udstillingen med sin Marco ex. Le Mans racer.


Henrik Pedersen's Marcos.
(Foto: Motorsporten.dk)

Begge disse biler har i år deltaget i Special Saloon Car klassen, som også er en af de klasser der støttes aktivt af Ring Djursland.
Men der bliver meget mere at se på end disse to vilde racere, og mon ikke mange vil lægge vejen forbi blandt andet DTC raceren fra Team Go Racing, da det er første gang denne klasse er repræsenteret på Ring Djursland denne sæson.

Herudover kommer Anders Majgaard med sin BMW Advan Cup bil, Bjørn Smedegaard Laursen med sin Clio Cup racer, samt en del flere kørere fra de forskellige klasser.

Det er dog ikke kun racerbiler der udstilles på Motorsportsdagen, også Djursland Motor Klub Autosport meget aktive go kart afdeling udstiller, her vil der være karts fra alle klasserne, lige fra de mindste begynder karts til de store voldsomme gearkarts.

Heller ikke de to hjulede baneracere bliver glemt, AMK stiller med en stor stand med alt fra Road Racing maskiner til de 4-hjulede Quad Racere, så også motorcykelentusiasterne kan få tilfredsstillet deres lyster.


Motorcyklerne vil også være repræsenteret ved Motorsportsdagen på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover de ovenfor nævnte køretøjer kommer der mange flere biler fra de forskellige klasser, så der er god grund til at besøge Ring Djursland Motorsportsdagen på lørdag, for udover selve udstillingen sker der dagen igennem masser af andre spændende ting.

Læs meget mere om
Motorsportsdagen her.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  •  



    FDM testdag