Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Madsen historisk mester!

Historisk Rally 
13/11/07 

Det var med en vis spænding, at Rallysupport drog til Bramming for at overvære sidste afdeling af DM i rally, der samtidig indeholdt afgørelsen i mesterskabet for historiske rallybiler.
 

Kim Madsen og Kasper Sørensen i deres Ford Escort RS 2000 førte sidstnævnte mesterskab inden løbet, og ville med en topplacering kunne hjemkøre titlen som DASU-mester 2007.

Fra løbets start skulle det hurtigt vise sig, at kampen om førstepladsen kom til at stå mellem Kim/Kasper og Michael Lund i Opel Ascona. Begge mandskaber kørte forrygende stærkt, og lå tilmed blandt de 20-25 hurtigste generelt på flere af prøverne. Flot, flot i aldrende materiel, hvilket bare beviser at den historiske klasse er rally på absolut topniveau.


(Foto: www.rallysupport.dk)

Set fra en tilskuers vinkel så Escorten ud til at snurre lystigt dagen igennem, og Kim forstod at finde balancen mellem at give gas og samtidig have øje for at bilen også skulle med hjem til Sorø i hel stand. På industriprøven i Bramming satte Kim 19. hurtigste tid generelt, hvilket betød et 8 sekunders forspring til Michael Lund efter denne prøve. Herefter skiftedes de to til at besidde føringen, og selv efter mørkets frembrud fortsatte sekundstriden om førstepladsen. Da det var umuligt at vide sig sikker på mesterskabet ved at køre taktisk, ville en førsteplads jo også alt andet lige sætte tingene på plads.


(Foto: www.rallysupport.dk)

Inden den sidste prøve lørdag aften var spændingen på sit højeste – Kim og Kasper indtog 2. pladsen, men der var kun 4 sekunder op til Michael Lund. Speeden var god prøven igennem, og Kim følte at der var en god mulighed for at snuppe sejren…….indtil 400 meter før mål på prøven! Her skete det som bare ikke måtte ske – motorproblemer! Med nedsat hastighed og mislyde ude foran, kunne de dog heldigvis humpe i mål på prøven, men herefter stod den på 15 kilometers transportstrækning ind til målet i Bramming.


(Foto: www.rallysupport.dk)

Hvis Kim og Kasper ikke nåede målstregen kunne de godt vinke farvel til mesterskabet, men det lykkedes på næsten på mirakuløs vis, at gennemføre landevejsetapen indtil mål med en motor der absolut ikke lød godt, men med 35- 40 kilometer i timen lykkedes at holde i gang i den helt ind til målrampen. Resultatet af disse anstrengelser blev en 2. plads i rallyet, og en fortjent titel som DASU-mester 2007!!

Vi har hele året samarbejdet med Kim Madsen og Kasper Sørensen omkring markedsføring af deres rallyteam. Det har været en fornøjelse at følge teamet igennem sæsonen, og man har virkelig kunnet se, at de har kæmpet for sagen. Herfra ønskes et stort tillykke med både DASU-mesterskabet og vinder af FirstStop Historic Rally Cup, og på gensyn til den nye sæson.

Samtidig vil teamet også gerne benytte lejligheden til at takke sponsorer for hjælp til at gennemføre sæsonen, og til konkurrenterne for et sjovt og spændende år i klassen.

www.rallysupport.dk


Læs alt om DM Rally i Bramming
Læs mere om:
  • Bramming
  • 03/11/07 - Bramming - DM Rally
  •