Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Martin Pedersen: DTC Cuppen klart hårdere

DTC Cup 
30/10/07 

Det blev ikke til en gentagelse af den flotte tredjeplads fra sidste år i DTC Cuppen for Martin Pedersen. Det kan lyde som en dårlig undskyldning for manglende resultater, men set gennem Team Peugeot DTC Køges Martin Pedersens visir, er konkurrencen blevet væsentligt skarpere, siden Peugeot-køreren debuterede i 2005.
 

“Generelt synes jeg, at DTC Cuppen nu er meget hårdere end de forrige sæsoner. Der er måske ikke ligeså store navne som i DTC, men kørerne er gode, og materiellet er blevet langt bedre. Flere af dem har helt nye biler, så det er materiel, der sagtens kan være med i toppen af DTC,” siger Martin Pedersen om årets DTC Cup, hvor han til 2007-sæsonen skiftede sin Peugeot 307 ud.


(Foto: Kim Igel)

“Vi finder desværre først selv den rigtige speed i vores Peugeot 407 ved testen lige før næstsidste afdeling, og det kommer ærgerligt nok lidt for sent,” siger Martin Pedersen. At topresultaterne er udeblevet i første halvdel af sæsonen, har ifølge teamchef Karl-Erik Knudsen sat sit præg på sæsonens forløb.

“Det har været en lidt mærkelig sæson med den nye bil. Det har været meget vanskeligt at få den til at køre stabile tider og få den til at holde. Men vi har heldigvis nogle dygtige mekanikere, der har evnet at skrue den rigtige vej. Og så har vi også en teamejer, der har både viljen og evnerne til at rykke,” siger teamchefen og henviser til Leif Grambo.


(Foto: Kim Igel)

“Vi har ofret meget krudt på at holde humøret oppe i teamet i denne sæson, men det har været en god afslutning, hvor Martin har fået kørt gode resultater hjem. Men han behøver jo ikke vise, at han kan køre bil, det ved vi godt,” siger Karl-Erik Knudsen.

Hvad der skal på programmet for 2008 for teamet er endnu meget usikkert. Flere muligheder står åbne.

Bo Skovfoged

Læs mere om:
  • Martin Dyssegård Pedersen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •