Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Swedish Touring Car Championship

Volvo og Polestar tester ny bil

Swedish
Touring Car
Championship 

22/10/07 

Under ret hemmelige former rullede Polestar Racing i torsdags en test model af deres nye ”grønne” STCC racerbil ud på Karlkoga banen i Sverige, til dens anden test.
 

Bilen kaldes Volvo C30 Green, men der var ikke meget grøn maling på bilen. Testbilen var helt sort med sorte ruder.
”Testen er gået godt” - fortalte teamchef Christian Dahl. Kun få dage efter deres pressekonference begyndte Polestar Racing deres udviklingsarbejde af den nye Volvo C30, som bygges til at kører STCC i de næste tre år.

Teamets plan er at gennemføre seks tests i oktober, for at samle informationer nok til at kunne udvikle den rigtige racerbil, som skal testes i februar. Den første test blev kørt forrige lørdag og i torsdags sad Robert Dahlgren hele dagen bag rettet af den nye testbil.

Teamet havde forventet en del problemer med den nye bil, men kørte 70 omgange uden nogen form for problemer. De første tre test skal kun bruges til at finde fejl på bilen, hvorfor der også har været kørt helt uden nogen form for aerodynamiske hjælpemidler.

”I de sidste tre tests vil vi begynde at optimere bilen” - fortæller Teamchef Christian Dahl. Den bil som kører nu er kun en testbil. Teamet vil ud fra informationerne fra denne bil bygge nye biler i februar, som skal indsættes i STCC løbene.

Det forventes at teamet vil kører yderlig femten testdage i efteråret og i næste forår. Hvornår teamet tester næste gang vil de dog ikke fortælle.
”Det kommer til at ske snart, på en kendt svensk racerbane, mere vil jeg ikke sige” - slutter Christian Dahl.

Teamet tog allerede i år et stort skridt, da deres Volvo biler kørte på benzin med bioetanol, også kendt som E85. Denne form for brændstof er allerede kendt i Danmark, og er kendt for at forurene mindre end almindelig benzin.

Selch

Læs mere om:
  • Polestar Racing Group
  •