Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Hoff er meget skuffet

Advan Cup 
15/10/07 
Yokohama

Hoff kom til Jyllandsringen med et mål, og det var at bevare 3. pladsen i Advan Cup'en. En plads han har kæmpet for hele sæsonen. Alt så fantastisk ud indtil 2. omgang i årets absolut sidste heat.
 

Lørdagens fri træning blev kørt umiddelbart inden frokost og Hoff var klar til at levere varen. Hans bedste tid blev 1:20,283, og det rakte til 6. pladsen, umiddelbart en ok tid, også set i lyset af at konkurrencen er uhyggelig hård i topppen af Advan Cup'en. Hoff's tid var kun 0,607 sek. langsommere end den hurtigste mand i denne session som var Kent Iversen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdagens kvalifikation var bestemt en fantastisk oplevelse for Hoff, og med tiden 1:20,014 var 3. pladsen sikret på start grid'en. Slet ikke dårligt når man tager højde for at der var meget succes ballast med ombord. Hoff var heller ikke utilfreds med situationen selvom han godt vidste det ville blive en svær opgave senere på dagen.
"Bilen var sat fantastisk op til at håndtere den megen ballast" - udtaler han.

Lørdagen løb blev afviklet sidst på dagen og Hoff fik en fin start, men der var en del tumult i løbet og Hoff blev idømt strafbane for ikke at følge op efter safety-car.
Det betød selvfølgelig at Hoff havde svært ved at udnytte den gode start position, og hertil var han indblandet i noget bulerace på banen, man han kom alligevel hjem med 7. plads og 9 værdifulde point til uhyggeligt spændende mesterskab.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det betød at der inden det allersidste løb i mesterskabet kun var 15 point imellem Hoff og Iversen, der kæmper hårdt om 3. pladsen i mesterskabet.

Lørdag aften blev der arbejdet hårdt på at får Peugeot 307 raceren klar igen, blandt andet skulle hele bagbroen udskiftes, så der blev ikke tid til megen 'finalehygge' for Hoff og hans hjælpere.

Starten på årets sidste heat forløb planmæssigt. Hoff startede fra 7. position, og han tog en placering inden første sving, og dermed var han på 6. pladsen. Den glæde skulle dog vare kort.


(Foto: Motorsporten.dk)

På anden omgang skete så det der bare ikke måtte ske, Peter Olsen Rammer René Hoff, og han ender ude i sandfanget.

Hoff kæmpede hårdt med bilen efter Peter Olsen kørte ham af banen, men sandfanget holdt endegyldigt fast på bilen, og druknede dermed også Hoff’s drømme om den samlede 3. plads.

Samtidig var Kent Iversen den hurtigste fremme i feltet , og han overtog første pladsen allerede på 3. omgang, og den holdt han til mål. Efter løbet er Kent Iversen udtaget til skærpet efterkontrol, og om det får konsekvens for det samlede resultat må fremtiden vise.

Alt i alt betyder det her at René Hoff får en samlet 4. plads i Advan Cup mesterskabet, en plads som Hoff er meget skuffet over efter at have kørt en forrygende sæson.
Hoff har dog ikke mistet lysten til racing, og han er allerede nu begyndt af afsøge de forskellige muligheder der findes, men der er absolut ikke noget på plads for 2008 sæsonen endnu.

Vejgaard

Læs mere om:
  • René Hoff
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her