Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DTC Cup

JM Racings DTC kørere

DTC Cup 
11/10/07 

- vil til tops i DTC Cuppen og teammesterskabet
På søndag køres årets sidste løb i Danish Touringcar Championship, og ligesom i de syv foregående runder i serien er det JM Racings plan, at man vil blande sig i topstriden. Ikke bare i løbene på Jyllandsringen, men også i mesterskaberne.
 

”Vores mål er at tage de to første pladser i DTC Cuppen, og så har vi også andenpladsen i teammesterskabet, som vi vil går efter,” siger JM Racings teamchef, Jens Ole Mathiesen. ”Vi har jo sikret os førstepladsen i DTC Cuppen med Michael Outzen, men Tom Pedersens placering som nummer to kan godt komme i fare.”

”Lige nu ligger vi som nummer tre i teammesterskabet, men vi kan stadig nå Chevrolet, for deres to biler har meget vægt i, og det har vi ikke. Michael skal selvfølgelig have så mange points til teammesterskabet, men det er også vigtigt, at han hjælper Tom så meget som han kan i privatmesterskabet.”

Et kik på pointtabellen viser, at Michael Outzen (Ringe) og Tom Pedersen (Christiansfeld) er henholdsvis nummer fire og ni i kørernes mesterskab – placeringer, som de rent faktisk begge har mulighed for at forbedre i sæsonens sidste løb. Men uanset, hvordan det forløber, så er man hos JM Racing meget tilfreds med det stykke arbejde, der er blevet gjort i år.

”Jeg er meget stolt over det arbejde, vi har gjort med de unge mennesker,” siger Jens Ole Mathiesen. ”Andre har prøvet at få de unge mennesker frem, men jeg synes ikke, at de har fået det samme ud af dem, som vi har med vores kørere.”

De to kørere, der kan høste points til teammesterskabet for JM Racing, er begge fuldt fokuserede på den foranstående opgave.

”Jeg håber på at kunne samle point nok til at blive toer i privatcuppen, og kun hvis chancen er der, vil jeg satse det helt store. Men jeg vil da gå efter at blive nummer otte i første heat,” siger Tom Pedersen. ”Vi ligger jo treer i teammesterskabet, og det er kanon, men hvis Tom og jeg har en god dag, kan vi køre mange points hjem, så hvis det hele flasker sig, kan vi køre os op og få en andenplads,” siger Michael Outzen, der med DTC Cuppen i hus er i en anden situation end tidligere. ”Jeg er jo lidt mere frit stillet, og det er den dejlig fornemmelse. Det er urealistisk at køre for en tredjeplads i mesterskabet, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at komme på podiet i denne weekend.”

Hos JM Racing II er alle tre kørere denne gang med, idet Camilla Stephansen (Horsens) har fået repareret den defekte motor, som forhindrede hende i at komme til start i forrige DTC-løb.

Min mekaniker siger, at den er blevet vild, så jeg skal passe på, at jeg ikke ryger om i bagagerummet, når jeg giver gas,” ler racerpigen. ”Jeg glæder mig bare til at prøve, om bilen nu også er blevet så vild, som han siger. Så håber jeg, at jeg kan være med et godt stykke oppe i feltet og ikke skal rode rundt nede bagi.”

Også hendes to teamkammerater glæder sig til sæsonens sidste løb på Jyllandsringen.

”Nu gælder det bare om at gøre det godt. Jeg har jo set, hvor sæsonen er løbet hen, så jeg vil bare slutte med stil og se, hvor langt det kan bære hen,” lyder programerklæringen fra René Rasmussen (Frederikssund), mens Peter Ager (Esbjerg) er nærmest samstemmende i sin målsætning.

”Jeg vil gerne have en god afslutning på sæsonen, men det vil alle sammen jo gerne have,” siger vestjyden. ”Jeg ser da frem til at komme på ’Ringen igen i stedet for at køre i ’Parken, for oven på den weekend, vi havde sidst, vil jeg håbe, at vi kan komme godt frem i butikken og lave et godt resultat i Cuppen. En top 12-13-stykker vil jeg være godt tilfreds med og så en top 3 i privat cuppen. Kan jeg gentage resultatet fra sidste gang, vi kørte på Jyllandsringen, er jeg bestemt tilfreds, og skulle jeg kun blive næstbedste E46-kører i feltet, så er det vel også godt?”

JM Racing

Læs mere om:
  • Michael Outzen
  • Peter Ager
  • JM Racing
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  



    ASETEK SIMSPORTS