Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Diverse Motorsport

Kør Formel 1 ved Valvoline DM-finalen

Diverse 
03/10/07 

Årets sidste DTC-afdeling præsenterer spændende indslag for publikum
Der er vist ikke en eneste af de mange tilskuere, som følger Danish Touringcar Championship på de danske baner, der kan sige sig fri for at have lyst til at prøve at sidde bag rattet af en hurtig racerbil, hvad enten det så skulle være en DTC-racer eller en Formel 1.
 

Men i forbindelse med årets sidste afdeling af Danish Touringcar Championship – Valvoline DM-finalen den 14. oktober på FDM Jyllandsringen – kan DTC-organisationen i samarbejde med Eurodeal Autopart give mange mennesker blandt publikum muligheden for at opleve noget, som kommer tæt på den virkelige vare.

Eurodeal Autopart står for importen af Denso-kvalitetstændrør, der bl.a. anvendes af Toyotas fabriksteam i Formel 1, og herfra har man skaffet en af teamets simulatorer. Og det er ikke bare en traditionel simulator med en lænestol, et rat og en videoskærm.

Toyotas Formel 1-simulator er nemlig en af teamets rigtige Formel 1-racere, hvor man har indbygget det elektroniske isenkram, og det gør hele oplevelsen endnu mere rigtig og Formel 1-agtig. Det er nemlig ikke bare sådan lige til at komme ned i en Formel 1-racer. Det kræver også lidt øvelse at få benene frem i det smalle cockpit, mens man med armene som hjælp skal sænke sig ned i bilen, inden det går løs.

Toyotas Formel 1-simulator vil være opstillet hele søndag den 14. oktober i paddocken på FDM Jyllandsringen, og her er der også en rigtig Formel 1-præmie på højkant. Den tilskuer, som sætter dagens hurtigste tid, vinder et officielt Formel 1-ur og en sportstaske fra Toyota.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  



    ASETEK SIMSPORTS