Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Vind eller forsvind for Struer kører

Bilorientering 
01/10/07 

- i sit nordiske mesterskabsløb nr. 100
Jørn Mørup har ryggen mod muren i sit jubilæumsløb, sammen med makkeren Børge Holm skal de i top 2 for at have medaljechance.
 

Formanden for Struer & Omegns Motor Sport (SOMS), Jørn Mørup kan natten til lørdag fejre et bemærkelsesværdigt jubilæum. Som den første dansker og kun overgået af 2 fin-ske kører runder Jørn Mørup i den kommende weekend sin start nr. 100 i et nordisk mesterskabsløb. At det er lidt bemærkelsesværdigt skyldes primært, at der kun afvikles 4 løb om året, der tæller med som et nordisk mesterskabsløb. Med andre ord skal man som minimum være med i 25 sæsoner for at nå op på 100 løb.

Der blev første gang kørt om det Nordiske Mesterskab i 1978 og selv om mesterskabet siden har skiftet navn til det Nordeuropæiske Mesterskab – eller North European Zone autonavigation championship, som er det officielle mesterskabsnavn, så er konceptet det samme, nemlig at mesterskabet afgøres over 4 afdelinger, der køres i hhv. Danmark, Finland, Norge og Sverige. Navneændringen skyldes kun at det internationale bilsportsfor-bund ønskede at alle mesterskabsserier skulle afvikles inden for forbundets zoner, og selv om det betyder, at deltagere fra Rusland og de baltiske lande kan være med, så har det ikke betydet udvidelse blandt de arrangerende lande.


Jørn Mørup (t.v.) kører sit Nordiske Mesterskabsløb nr. 100 når han natten til lørdag sammen med Børge Holm deltager i 4. og sidste afdeling om årets Nord Europæiske Mesterskab i bilorientering i Sverige.
(Foto: Struer & Omegns Motor Sport)

”Det er faktisk min 26. internationale sæson der slutter på lørdag. Det første år jeg deltog i 1982 var vi ikke i Finland, det samme gjorde sig gældende, da jeg nogle år senere skiftede makker midt i en sæson”, fortæller Jørn Mørup. De sidste 2 ”missere” er der gode forkla-ringer til. Den norske afdeling blev aflyst sidste år og for 10 år siden stod Jørn Mørup selv som løbsleder for den danske afdeling, og kunne således af gode grunde ikke selv være deltager.

”Jeg håber vi i den grad kan gøre de gamle ord til skamme om, at en jubilar ikke leverer toppræstationer i sit jubilæum, for vi har i den grad brug for en topplacering, hvis vi skal på medaljeskamlen igen i år”, fortsætter Jørn Mørup. Børge Holm og Jørn Mørup udgik tidli-gere på året i den finske afdeling efter at en trækaksel knækkede i deres Opel Kadett Gsi. Holdet er derfor inden weekenden placeret som nr. 16, men med en teoretisk mulighed for at nå op på at gentage sidste års sølvmedaljer. Når resultatet i den samlede stilling gøres op, må den dårligst af 4 placeringer smides væk, derfor kan 3 topplaceringer give en me-dalje.

”I realiteten er vi ikke en gang sikker på en medalje, selv om vi vinder løbet i Sverige, men så skal konkurrenternes resultater også falde ekstremt uheldigt ud. Det hele afhænger af resultaterne i den sidste afdeling. Faktisk har hele 11 mandskaber en teoretisk chance for medaljer, så alt er åbent”, konstaterer Jørn Mørup inden weekendens finaleløb.

Blandt de mandskaber, der har en noget bedre udgangsposition er et andet Struer mandskab: Flemming Jensen og Bent Mikkelsen er det lokale mandskab, der er højst placeret i årets Nord Europæiske Mesterskab. Jensen og Mikkelsen ligger inden løbet i Sverige på en flot 3. plads. Efter en 3. plads i den danske afdeling i foråret, fik SOMS mandskabet en fornem 2. plads som bedstplacerede danske mandskab, da den finske afdeling blev kørt i august. Siden har Struer mandskabet fået en 6. plads i den norske afdeling og har faktisk – hvis de vinder løbet i Sverige - en teoretisk chance for guld.

Flemming Jensen og Bent Mikkelsen har for flere år siden vundet henholdsvis sølv og bronze medaljer, så de har bestemt tænkt sig igen at tale med i medaljekampen og går derfor ligeledes efter en topplacering i Sverige.

Favoritværdigheden til de samlede guldmedaljer deles mellem de tidligere mangedobbelte mestre fra Ikast, brødrene Harald og Jan Søndergaard og det finske mandskab Esa Yli-niemi og Jari Kulmala. Begge mandskaber har en 1. og en 2. plads med i bagagen og begge mandskaber er normalt godt kørende i Sverige, så det vil være overraskende hvis ikke et af de 2 mandskaber slutter med guldet.

5 danske, 4 finske og 2 svenske mandskaber har en teoretisk chance for medaljer, så det eneste der ligger fast forud for weekenden er, at der heller ikke i år bliver medaljer til de norske deltagere.

Struer & Omegns Motor Sport


Læs mere om:
  • Finland
  •