Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

AFL Motorsport's nye stjerne til tops

Special Saloon 
14/09/07 

Hos AFL Motorsport har man med længsel set frem til Grand-prix weekenden. Især Klaus Ellmies der for første gang skulle ud at lufte AFL Motorsport's nye stjerne.
 

BMW'en som har tjent Klaus Ellmies i den forgangne sæsonen er sat til salg og står trygt i AFL Motorsports garage i det sønderjyske. Afløseren som AFL Motorsport fandt i sommers, blev endnu en DTM Mercedes ligesom teamejer Finn Nielsen's, dog fra 1992 en ex. Jörg Van Ommen EVO 2.


Ellmies på vej retur efter tidstagning lørdag.
(Foto: MP/AFL Motorsport)

Klaus Ellmies anstrengelser rakte til startplacering 4 og 7, mens Finn Nielsen fik kun en tidtagning da koblingen gav op og AMG´en kom ikke på banen igen før søndag eftermiddag.


En dårlig start kan også lyde godt, Klaus Ellmies.
(Foto: MP/AFL Motorsport)

1. Løb lørdag bød på godt race og gode dueller. Ellmies fik en dårlig start og et kikset gearskift gav senere plads til den gule BMW og sendte resolut Ellmies tilbage på en 2.plads i klasse 1.


Ellmies, Mercedes EVO 2 indenom Jørgen Hansen BMW.
(Foto: MP/AFL Motorsport)

Søndag havde lørdagens blæst lagt sig og solen stod højt på himlen. Det var en laaannng dag for SSC deltagere med søndags sene løb. Mekanikerne hos AFL Motorsport fik Finn Nielsen´s Mercedes så meget på benene, dog uden kobling, at den kom på banen søndag. Dog måtte Finn Nielsen starte fra pitten og vente på at store flotte felt af SSC biler var passeret.


Finn Nielsen klar til start fra pitten uden kobling.
(Foto: John Jørgensen/AFL Motorsport)

”Det varede som en evighed til feltet var forbi og jeg blev sluppet løs, men jeg fik hurtigt kontakt med feltet og overhalede en del biler. Min bedste tid var iblandt de 10 bedste så det var ok. Det kneb dog med at holde omdrejningerne og skifte til det rigtige gear på det nye afsnit uden kobling. Alt i alt en okay weekend og Ellmies fik en pokal af den rigtige størrelse med hjem så pengene til den nye AMG er da godt nok givet ud” udtalte Finn Nielsen søndag eftermiddag.


Finn Nielsen i sit es, på vej op igennem feltet.
(Foto: John Jørgensen/AFL Motorsport)

I andet løb fik Klaus Ellmies en kanon start der så rigeligt kunne kompensere for mangel på samme i 1. løb. Det blev et spændende løb, med flot race for de mange tilskuer, der blev hængende efter DTC braget. ”Jeg er rimelig tilfreds, bilen (EVO 2) var meget ustabil, især på første sektor. Undervognen skal vi lige have styr på til Padborg - så kommer det til at gå stærkt.” udtaler Klaus Ellmies.


Klaus Ellmies , Michael Klostermann og Martin Marril.
(Foto: John Jørgensen/AFL Motorsport)

På gensyn til SSC weekend på Padborg Park 5. - 7. oktober.

MP / AFL Motorsport


Læs mere om:
  • Finn Nielsen
  • Klaus Ellmies
  • AFL Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her