Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault

Et blandet resultat for Haegermark på Nürburgring

Formel Renault 
31/08/07 

Formel RenaultSæsonens 5. afdeling blev kørt på Nürburgring, men desværre blev lørdagens løb til en kedelig fornøjelse da bilens frontvinge løsnede sig efter et sammenstød.Til gengæld bød søndagens løb på en flot opkørsel til en 9. plads.
 

Fredagens kvalifikation blev ikke det topresultat som Alexander og team KEO Racing havde håbet på. To 17. pladser til weekendens to løb og det var kun 2/10 sekund der skilte 11. fra 17. pladsen.


(Foto: Tommy Galskjær)

Alexander udtalte: "Vi fik simpelthen ikke muligheden. Jeg kæmpede virkelig for det, men bilens balance var der bare ikke førend dækkene havde kørt nogen tid og så forsvandt overstyringen men så blev vejgrebet meget dårligere."

Det første løb blev ikke så langt for Alexanders vedkommende. Efter en god start overhalede han 2 biler og lå i yderbanen i første sving. Foran ham kørte 2 andre sammen og Nathan Caratti stod i vejen. Alexander nåede lige at undvige men snittede Carattis baghjul. Efter yderligere 2 omgange havde skaden på frontvingen forværret sig pga. kraftige vibrationer og til sidst røg vingen af på langsiden med 230 km/t.


Uden vinge - Ingen race.
(Foto: Tommy Galskjær)

Det er jo den triste ting der kan hænde, når man kvalificerer sig til at starte fra den bagerste del af feltet konstaterer en skuffet Alexander.

Søndagens løb blev derimod en publikumssuccess hvor Alexander overhalede den ene bil efter den anden. Han startede fint ud med at komme uskadt igennem første sving og indhentede på den første omgang hele 4 placeringer. Alexander havnede i en vild klynge grænsende til farlig. Fire konkurrenter blev lidt senere overhalet for enden af langsiden og Alexander kunne stille og roligt holde sin 9. plads resten af løbet.

"Det var en hård weekend men en uholdbar kvalifikation. Vi er alligevel glade for de 12 point vi fik skrabet ind og håber at dette var sæsonens laveste pointhøst." sagde Alexander


(Foto: Tommy Galskjær)

Kim Olsen, teamchef KEO Racing afslutter:
"Selvom det ikke er en af de bedste weeekender for teamet syntes jeg at Alexander viste sin viljestyrke da farten var fundet og kunne forcere 8 pladser. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at få os en bedre kvalifikation, det er et meget tæt løb i kvalifikationen og vi kommer til at bruge et andet kvalsetup til Oschersleben, vi har jo tidligere haft både gode tests og gode løb. Selve løbstempoet fejlede jo intet."

Resultatet efter 5 afdeling på Nürburgring:

Plac. Kører Land Point
1 Frank Kechele GER 268
2 Tobias Hegewald GER 243
3 Valtteri Bottas FIN 180
4 Fabio Onidi IT 142
5 Oliver Oakes UK 125
6 Steffen Moller DK 113
7 Nicky Catsburg NL 105
8 Adam Christodoulou UK 96
9 Alexander Haegermark SWE 93
10 Stef Dusseldorp NL 76
11 Romano de Ruit NL 73
12 Joonas Kostiainen FIN 68
13 Dennis Retera NL 64
14 Anton Nebylitskiy RUS 63
15 Jakub Giermaziak POL 60
16 Pedro Nunes BRA 46
17 Riki Christodoulou UK 45
18 Joonas Mannerjarvi FIN 45
19 Dennis Swart NL 35
20 David Sigacev RUS 34
21 Ryan Borthwick UK 31
22 Duncan Tappy UK 30
23 Pascal Kochem GER 26
24 Nathan Caratti UK 25
25 Philip Forsman SWE 23
26 Mateusz Adamski POL 23
27 Kelvin Snoeks NL 21
28 Pierre Selander SWE 19
29 Ryuji Yamamoto JAP 17
30 Frank Suntjes NL 16

De sidste 3 afdelinger der skal køres:
29-30. September Oschersleben, Tyskland.
13-14. Oktober Spa, Belgien.
20-21. Oktober Hockenheim, Tyskland.

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Alexander Haegermark
  • KEO Racing
  • Nürburgring
  • 26/08/07 - Nürburgring - Formula Renault 2.0 NEC
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her