Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Planerne ændret

Advan Cup 
29/08/07 
Yokohama

Anders Majgaard skifter bil
Anders Majgaard er en hurtig mand. Ikke bare på banen, men også når der sker noget ganske uforudset.
 

Efter den skuffende oplevelse ved Augustløbet på Padborg Park blev BMW’en – igen - sendt til undersøgelse og med en beslutning om, at den først skulle ud at køre igen, når problemerne var løst. For dog stadig at have mulighed for at køre nogle point hjem og opfylde årets mål om en plads i Top 10 blev en aftale om leje af en Peugeot 106 indgået.

Desværre viste det sig i denne uge, at aftalen ikke kunne holde, og hvad gør man så? Man finder bare en anden bil! ”Det er vigtigt for mig at kunne være sikker på, at jeg kan køre resten af løbene. Heldigvis havde Christian Pedersen sin Renault Megane til salg, og den har jeg købt”, fortæller Anders. Betyder det så, at BMW’en er ude i kulden? Anders fortsætter: ”Jeg skal tilbage i BMW’en, når den virker, men jeg skal have alle de point, jeg kan få indtil da. Når BMW’en kører rigtigt, så skal min nye bil udlejes, hvis der er nogen, som lige står og mangler en bil til et løb.”


Anders Majgaards bil til Grand Prix Danmark.
(Foto: Christian Pedersen)

Nu bliver der travlt med at få gjort bilen klar op til Grand Prix Danmark. Bilen kommer hjem i dag onsdag, torsdag tager Anders med Kevin til EM-finaler i gokart, som finder sted i Belgien. Mandag er han tilbage i Danmark og tirsdag starter testarbejdet på Jyllands-Ringen, så man kan være klar til weekenden.

Bilen er opbygget ved Peter Rasmussen og kører godt. Den vandt sit sidste løb på Sturup i 2006, så den skulle stadig være god for resultater i den rigtige ende af feltet.

JA Motorsport

Spider-Web-dk


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • JA Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •  
     

    Advan Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her