Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

AD-Racing med 4 biler til DEC

Danish Endurance
Championship 

22/08/07 

DEC - Danish Endurance Championship- på Ring Djursland
Det er sandsynligvis ny rekord, når AD-Racing stiller til start med 4 biler på lørdag, til Danish Endurance Championship, på Ring Djursland. Til første og anden afdeling af DEC, mødte holdet op med 3 biler, men denne gang er det blevet til 4.
 

Det nystartede team, som bygger på konceptet ”Arrive & Drive”, har fået vind i ryggen hvad angår tilmelding fra nye kørere. ”Vi er nu oppe på 12 kørere på holdet til 3. afdeling her på lørdag – de sidste to kørere er kommet på plads i denne uge, så nu får vi også vores S40 Turbo ud på banen”, siger en tilfreds Kent Bernsdorf. Bernsdorf, som er den ene af de to kompagnoner bag AD-Racing, kører selv med i den anden Volvo på holdet, en S60 T5 Challenge. Sammen med den anden halvdel bag selskabet, Martin Frederiksen, og 1. kører Mads Pedersen, skal de se, om de kan hente point til klassementet i gruppe 3.


(Foto: AD-Racing)

”Vi har en rigtig fin bil, men med den flotte deltagelse af Porscher og M3’ere i vores gruppe og det faktum, at vi mangler meget erfaring endnu, ja så er det op ad bakke for os. Men vi skal jo også lære, ligesom de erfarne rotter vi kører imod, skulle lære det engang”, udtaler Martin Frederiksen.


(Foto: AD-Racing)

Udover de to Volvo'er i klasse 3, stiller holdet med to Renault Clio III, i den meget tætte klasse 2. Med startnumrene 277 og 288 er de to hvide Clioer klargjort til DEC, efter at begge biler var en smut med i Special Saloon løbet, på Padborg Park i juni måned, et løb hvor begge biler gjorde sig bemærkede, med en 4. og en 6. plads i klasse 1.


(Foto: AD-Racing)

Hvad angår klargøringen, så har holdet et erfarent team bag sig, når det drejer sig om det tekniske. Hele holdet bag Sally Racing, klarer alt med hensyn til opsætning og klargøring af bilerne. ”Vi er utroligt glade for vores samarbejde med Sally og hans folk, ligesom vi støtter os op af nogle af kræfterne bag Autoforum Racing Team Silkeborg. Det er vigtigt for os, at vi ved, at vi er i gode hænder hvad angår hele vores tekniske set-up, så må ham bag rattet kunne klare resten selv”, griner Bernsdorf.

AD-Racing



Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 25/08/07 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •