Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Efterårssæsonen står for døren

DTC Cup 
14/08/07 

Autoforum Racing Team Silkeborg har brugt den lange sommerpause i Danish Touringcar Championship, til at få rettet racerne op, malet og dekoreret dem igen og ordne den almindelige løbende vedligeholdelse.
 

Men disse opgaver har som også været tidskrævende nok, samtidig med at alle teamets mange hjælpere også har holdt deres sommerferier, så der har været nok at se til, da begge teamets Peugeot 407 racere havde fået en hård medfart ved det sidste løb på Padborg Park.
Det er ikke blevet til nogle testdage her i sommerpausen, teamet bygger derfor videre på deres resultater fra det foregående DTC løb på Padborg Park.

Og der er bestemt noget at bygge videre på, noget positivt endda:
David Falch kørte den 8. hurtigste tid i kvalifikationen, og han var 6. hurtigst i warmup'en.
Kasper Jensen kørte sig i det første løb til en pole position til løb 2, hvor han også kørte i mål på 2. pladsen.


Kasper Jensen vil i top 8.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg syntes at vi gjorde det rigtig godt sidst vi var på Padborg Park, der havde vi god fart i bilerne i regnvejret, men vi fik ikke rigtig muligheden for at vise hvor hurtige vi kunne være på tør bane" - udtaler Kasper Jensen - "mit mål denne weekend er at komme med i Super Pole, og helst ende mellem de 8 første i finaleløbet! Det skal blive rart at komme i gang igen, sommerpausen har været alt for lang!"

David Falch der i øjeblikket feriere i Grækenland, har et helt klart mål for efterårssæsonen:
"Nu skal der gennemføres nogle løb, og køres nogle point ind på kontoen! - udtaler David Falch - "farten er der, både i bilen og mig, men heldet har svigtet mig hele forårssæsonen."


David Falch håber at heldet nu vender!
(Foto: Motorsporten.dk)

"I forbindelse med klargøringen af bilerne, har vi monteret nogle nye forstærkede uprights, så må vi se om de holder bedre, det har hidtil været et svagt punkt på bilerne" - oplyser sportsdirektør Lars Vendelbo - "nu er bilerne perfekt linet op, og klar til at der bliver givet fuld gas. Så vi håber på ligeså god speed, og ligeså gode resultater, som sidst vi var på Padborg Park."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • David Falch
  • Kasper Juul Jensen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •